Uundværlige steder at søge hjælp, når man opbygger og driver sin egen Wordpress blog

af Marieduhn
Hjælp til Wordpress blog

Har du lyst til at prøve kræfter med at opbygge din egen wordpress blog eller hjemmeside? Skabe dit eget inspirerende univers præcis efter dit hoved og dine drømme? Her er en liste over uundværlige steder at søge hjælp, når man opbygger og driver sin egen Wordpress blog.

Da jeg satte mig for at bygge min egen hjemmeside op helt fra bunden af, havde jeg for det første ingen idé om, hvordan man gjorde og ingen erfaring på området – for det andet, vidste jeg overhovedet ikke, hvor omfattende et projekt, det skulle vise sig at være. I løbet af sommeren sidste år blev jeg dog klogere: det VAR et stort projekt, men også enormt lærerigt og spændende, og jeg vil til enhver tid opfordre andre til at kaste ud i det samme.

Jeg vil på ingen måde tage æren for at have lavet hjemmesiden selv. Jeg har haft et godt team omkring mig, som virkelig har været uundværlige, og som jeg er meget taknemmelig for. Og resultatet af vores store arbejde er jeg meget glad for, selvom man hele tiden finder ting, man gerne vil udbygge og forbedre – men det er jo også netop det spændende ved at lave det hele selv 🙂

Vi har sammen opsummeret på de forskellige platforme, hvor vi i denne proces med at opbygge hjemmesiden har fundet meget hjælp. For er der noget, der er sikkert – så er det, at der hele tiden opstår nye udfordringer og problemer, der skal løses. Og hermed giver vi dem videre til dig. For hvis vi kunne det, så kan du også – held og lykke – eller jeg må hellere sige: på med arbejdshandsken!

Idet du begynder

Wpbeginner
Et sammensurium af gode videoer og blogs, der kort og præcist introducerer de grundlæggende begreber og koncepter, samt lærer én, hvordan man teknisk arbejder med sin blog.

Link: www.wpbeginner.com

Til hjælp all-around på alle niveauer

Google
Helt grundlæggende er Google din bedste ven, når du selv skal fifle med din blog. Er du gode venner med Google, har tålmodighed til at skimme en længere række resultater igennem og er villig til at  bruge tid på at raffinere din søgning, så er der næsten ikke det spørgsmål, man ikke kan finde svar på med en Google-søgning.

Link: www.google.dk

Youtube
Det gode ved Youtube er, at man her får vist og ofte også fortalt, hvordan andre løser en teknisk udfordring. Er man så heldig, at der findes en Youtubeguide, der forklarer, hvordan man løser netop det problem, du selv sidder med, så tager det sjældent mere end få minutter at få det indarbejdet på sin egen blog.

Link: www.youtube.com

StackOverflow
Et forum fyldt med fantastisk dygtige og meget hjælpsomme eksperter. Det er ikke så sjældent endda, at du gennem en Googlesøgning ender med at finde svaret her. En god mulighed er her at stille ens spørgsmål i deres forum, man kan endda ofte kopiere den del kode, der driller, og få dem til at se den igennem efter fejl. Ikke så lidt brugbart, når man ikke selv er nogen haj på området.

Link: www.stackoverflow.com

Wordpress supportforum
Ja, nogen gange er det altså bare skønt at kunne få lidt assistance på dansk. Her kommer Wordpress.org’s eget supportforum ind i billedet. Der er både mulighed for at søge i de spørgsmål andre har stillet samt se de svar, de har fået såvel som det er muligt for dig at stille dine egne spørgsmål, hvis du ikke fandt, hvad du søgte iblandt de allerede stillede spørgsmål.

https://da.wordpress.org/support/

 

Når det gerne må blive teknisk

Codecademy
Skulle man gå hen og blive helt bidt af teknikken på en WordPress-blog, og virkelig have lyst til at gøre sin blog personlig, så er det svært at komme uden om HTML og i særdeleshed CSS. På codeacademy finder man en lang række lærerige og uddybende kurser. Hovedparten af den tekniske viden om CSS, som teamet omkring byDuhn har opnået, er erhvervet igennem netop disse kurser.

www.codeacademy.com

 

Hvis alt andet fejler

Facebookgruppen ”WordPress freelance JOB”
Selv har jeg været i den heldige situation, at min kæreste og en af hans gode kammerater sammen har kunne agere min tekniske support, men er ved anden lejlighed stødt ind i denne Facebookgruppe. Medlemmerne i gruppen er en blanding af opgavestillere og freelance Wordpress eksperter. Her kan du skrive et opslag og forklare dit problem (den opgave en freelancer skal løse for dig) og derefter blive enig om en pris med en af dem, der vender tilbage på dit opslag. Måske ikke den mest økonomiske løsningen, men i visse tilfælde sikkert en bedre løsning end at være stuck med sit problem!

Link: https://www.facebook.com/groups/wordpressJOB/

 

Hvis du har nogle yderligere spørgsmål til opbygning/ gode råd til at drive sin egen Wordpress blog, så smid gerne en kommentar i kommentarfeltet 🙂

 

Læs mere her om min beslutning om at hoste bloggen selv!

Se også

2 kommentarer

Freja 27/02/2018 - 08:15

sikke nogle fine links du har med! Jeg kan i hvert fald også tilslutte mig youtube og google, man kan virkelig finde svaret på alt 🙂

Svar
Marieduhn 27/02/2018 - 13:52

Ja, det er helt rigtigt 😀 Hvad mon det egentlig var, vi gjorde før google….?!

Knus og kram Marie

Svar

Skriv en kommentar