En spændende og kreativ udsmykningsopgave – sneak peak

af Marieduhn

Udsmykningsopgave: DIY julekugler af naturmaterialer - mos, ellekogler og skagenroser

Jeg har pakket kufferten og er på farten igen – denne gang til Skagen. Sagen er den, at jeg skal stå for juleudsmykningen på den lokale kaffebar, Café Boheme, og er der noget bedre sted at indsamle materialer end i det nordjyske? Og så kan jeg jo passende besøge mine forældre samtidig 😉

Jeg har sådan set fået ret frie hænder til at indrette, men det skal selvfølgelig være en god blanding imellem min egen æstetik og så den stil, som caféen er indrettet i. Det er spændende på den måde at arbejde med “benspænd” eller udfordringer, for at alle ting skal gå op i en højere enhed. Ting som den øvrige indretningsstil, de rette placeringer i rummene og pladsen, som ikke er voldsom, er noget, der skal tages højde for. Desuden indkøb og indsamling af de helt rigtige genstandene.

Indtil videre har jeg fået fat i nogle helt fantastiske fade i tin og lignende metaller – de har nogle fantastiske genbrugsforretninger i Nordjylland – der skal danne bund for dekorationerne. Disse skal bestå af forskellige kugler naturmaterialer, som forskellige kogletyper, mos og lav, Skagenroser osv. Generelt består min julepynt også herhjemme af disse materialer, for er der noget smukkere?

Jeg vil opdatere om mit projekt herinde, for det er stadig “in the making”! Har I noglefavoritter?

Udsmykningsopgave: DIY julekugler af naturmaterialer - mos, ellekogler og skagenroser Udsmykningsopgave: DIY julekugler af naturmaterialer - mos, ellekogler og skagenroser Udsmykningsopgave: DIY julekugler af naturmaterialer - mos, ellekogler og skagenroser

Se også

Skriv en kommentar