Søpapegøjer på Mykines, Færøerne

af Marieduhn

IMG_2135img_2108-1IMG_4640

En af de mest fantastiske øer, jeg har besøgt, er Mykines, som er en del af Færøerne. Den ligger vest for øen Vágar, og det er herfra, vi i sommer sejlede ud fra med en lille båd. På sejlturen havde vi en utrolig udsigt ind imod bygderne og skrænterne på de forskellige øer og skær, vi kom forbi. Det er på disse skrænter, at fuglene virkelig kan boltre sig uden at blive forstyrret.

Der bor ca. 10 mennesker i bygden på Mykines, der er en kirke og et lille cafeterie, hvor man kan få en kop kaffe. Det er så også ved at være det. Til gengæld er der den mest dramatiske natur og fuglelivet er helt fantastisk. Færøernes stejle skrænter huser masser af fuglearter, og i netop fuglefjeldet på Mykines bor de nuttede søpapegøjer eller lunder, som de også hedder.

Efter en stejl og hård vandretur op i fjeldet, kom vi helt tæt på deres huler, og her satte vi os og observerede, hvordan de levede. De graver huler i jorden, hvor de lægger æg og har rede sammen i par. Så kaster den ene sig pludselig ned fra klippesiden og kommer op igen helt våd efter at have fanget fisk. De kan have adskillige fisk i munden på en gang, og det ser ret sjovt ud, når de står der med hele munden fuld af glimtende småfisk.

Vi sad længe og lod naturen omslutte os. De vilde klipper, fårene og fuglene, og man fornemmer virkelig, hvor smuk og samtidig vild og barsk den færøske natur også kan være. Mykines er en af de vildeste naturoplevelser, jeg har haft.

img_2181

IMG_2173

img_2083img_2147img_4634img_2148IMG_0379

Se også

Skriv en kommentar