Smoothie bowl med tørrede frugter og spiselige blomster er en dejlig start på dagen! Den er velsmagende og smuk at se på, og samtidig både sjov og nem at lave. Så forkæl familien i weekenden, hvor der er lidt ekstra tid at give af. Den er også lækker som et køligt mellemmåltid. Her finder du opskrift til en lækker smoothie bowl og inspiration til god morgenmad.
En god morgenmad er lig med en god start på dagen. Sådan har jeg altid haft det, og jeg elsker, når der er lidt livsnydelse over det. Det varierer, hvad vi spiser, og ofte slår vi ind på noget, som vi spiser over en længere periode. Og jeg kan godt lide at gøre noget ud af det. Her i indlægget viser jeg vores (for tiden) faste morgenmad, og en ny spiller, nemlig en frossen smoothie bowl, som kan være et frisk alternativ, eller supplement til morgenbordet.
Dette indlæg er lavet i samarbejde med Rynkeby, hvis produkter passer godt ind på morgenbordet, og som ofte står på vores eget. Jeg har fået mulighed for at afprøve deres ny-lancerede smoothie med æble, blodappelsin/hyldeblomst, og det har jeg glædet mig til. Jeg har før afprøvet Rynkebys Mango smoothie, som jeg brugte i denne lækre opskrift på hjemmelavet cheesecake med mangotopping.
Smoothien er bedst kold og kan drikkes, som den er. Vi får et glas til vores morgenmad eller til brunch, som vi fik i weekenden. Den kan også bruges som base i en smuk og indbydende smoothie bowl, og det er netop det, vi skal igang med her.
Lav dine egne tørrede frugter
Det er nemt og sjovt at tørre frugter selv, og de kan blive til både lækre snacks, knasende tilbehør eller dekorative elementer til hjemmet. I en helt almindelig ovn, kan man tørre det meste.
Jeg har her tørret banan i ovnen ved brug af denne opskrift, og lavet æblechips ved nogenlunde samme metode.
Et hyggeligt morgenbord
Og tilbage til vores weekendbrunch, som vi tog os god tid til at nyde. Den består af røræg, blandede frugter og oliven. Desuden en dejlig kaffe, som min mand bryggede til os. Et tændt stearinlys, nu hvor mørkere tider nærmer sig, og et varmt tæppe at krybe op i. Det er da en god start på dagen, ikke sandt?
Har du prøvet opskriften?
Jeg vil elske at høre, hvordan det gik! Kommenter herunder eller del et billede på Instagram med @byduhn – så tales vi ved.
♥ Find mere inspiration på min Instagram eller Facebook profil, hvor jeg løbende lægger hyggelige idéer og projekter ind ♥