Forleden faldt jeg over denne lille pose, da jeg (tiltrængt!) ryddede op i en skuffe, og den bragte nogle gode minder frem. Det er en lille pose med henna – det naturprodukt, kvinderne bl.a. i Marokko laver flotte dekorationer på hænder og fødder med. Jeg fik den af en af pigerne fra den familie, jeg kom hos, da jeg boede i Atlasbjergene. Souad hed hun. Det var simpelthen så sød en gestus, som får mig til at tænke lidt over det der med gaver.
Oprindeligt er den lille pose med henna fra Tyrkiet og kom til Marokko med hendes bror, som var blevet inviteret til Tyrkiet af en amerikansk familie, han havde arbejdet med i Marokko. Den første og eneste gang, han har været i udlandet (for det er ikke så let for dem at rejse), og så skulle søsteren have en lille gave derfra. Det er “den gode henna”, fortalte de mig, og Souad havde fået to – én i lilla og én i blå. Hun var meget glad for hennadekorationer og malede mine hænder og fødder flere gange, mens jeg var der.
Der var virkelig hjerterum i den familie, jeg kom hos, og på trods af, at vi ikke kunne tale sammen, kom vi piger ret tæt på hinanden. Hun var i starten af tyverne og havde en lille dreng på et par år. Når man ikke har så mange penge, giver man gaver på en anden måde, og det var derfor, at det betød så meget for hende at kunne give mig noget. Denne pose, som hun selv havde fået af sin bror, havde en stor betydning for hende, og det har den også for mig.
Det får mig til at tænke, at det ikke handler om, hvor dyr en gave er. Der er andre ting, der gør den fin. Det er værd at give en tanke, når vi nærmer os juletid <3
