Efter 3 uger i Marokkos bjerge havde jeg lyst til at opleve en for mig helt ny og ukendt side af landet. Jeg har før lejet bil i Marokko og elsker at roadtrippe der. Det giver virkelig en følelse af frihed bare at kunne køre lige hvorhen, man vil, uden at skulle tænke over bustider, taxapriser og alt for tætpakkede lokaltransporter. Derfor kørte vi direkte fra Imlil (se her) til Marrakesh, hvor vi lejede en bil hos et lokalt bureau.
Vi kørte fra vores hjem i bjergene over Marrakesh og videre mod vest. Det er en god vej uden for meget trafik (når man altså lige er kommet fri af Marrakesh), men man skal klart tilpasse sig deres afrikanske kørestil. De kører ikke voldsomt stærk, mest fordi bilerne ikke holder til det, men passerer man igennem en landsby, skal man holde et vågent øje med fodgængere, for de har ingen respekt for bilerne og går, hvor det passer dem i deres eget tempo. Skulle det ske, at man bliver stoppet af politiet, så hav altid lidt småmønter med 😉
Vores første rejsemål var havnebyen Essaouira. Her udskibes der tonsvis af sardiner, som er en af Marokkos største eksportvarer. Desuden er byen kendt for sit kunstermiljø, den lokale gnoermusik, fantastiske surfforhold og for at lægge scene til HBO serien Game of Thrones. Jeg fortæller meget mere om denne fantastiske kunstnerby i de næste indlæs.
Det første sted, man må stoppe op, er et udsigtspunkt, inden man kommer ind i selve byen. Her får man et fantastisk vue over byen med stranden og øerne i baggrunden, som er et fuglereservat. Der var stærkt modlys, da vi kom, hvilket også kan ses på billedet. Når man kører ind i byen, bliver man mødt af unge mænd, der står på gaden og vifter med nøgler efter bilerne. Det er nøgler til lejligheder, som de håber på i farten at kunne lokke nogle turister til at leje.
Vi kørte langs promenaden og til min store glæde, fandt vi en bar, hvor man kunne købe øl – ja, det er muligt at købe ØL i Essaouira! Efter at have levet i bjergene i 3 uger, var det virkelig noget, jeg trængte til, og jeg følte rigtig, jeg var på strandferie! Det er det, der er med Essaouira – det føles helt anderledes end Marrakesh og Atlasbjergene. Den kraftigere orientering mod vestlige kulturer, er helt sikkert årsagen til denne afslappethed. Vi nåede dog en grænse for frisindet, da jeg af bare iver på et tidspunkt var på vej ud på gaden med en flaske øl i hånden – “du er altså ikke i Europa, kammerat!”
Vi så solen gå ned, mens vi gik en tur på byens fantastiske voluminøse promenade. Jeg følte det, som var jeg i Florida med palmer, afslappet stemning og en varme, jeg ikke havde følt i Atlasbjergene. Dagen efter skulle vi på sightseeing i Essaouira, og jeg havde høje forventninger…
<3 Læs med i min Marokkoføljeton her på bloggen og skriv, hvis du har spørgsmål til rejser i Marokko <3
