Efter vores kolde nat i ørkenen kørte vi tilbage over sletten mod vest, og naturen her mindede os om, at vi virkelig var i Afrika. Landskabet gik fra øde busksteppe eller savanne gennem frodige palmeoaser til de sandede forløbere til Atlasbjergene. Et meget varieret landskab, som bestemte steder bliver brugt af forskere til at sammenligne med forholdene på Mars.
Der var ikke mange dyr, kun æsler og et par kameler i lavningerne, hvor der spredt boede mennesker. Landbrug var der ligeledes ganske lidt af, så vi undrede os over, hvad menneskene, der lever så enormt isoleret, egentlig lever af.
Et sted fandt vi en handlende, der solgte lokalt kurvehåndværk i vejkanten, og min bror købte en kurv af ham. Et andet sted kørte vi ind på en tankstation, hvor børn nysgerrigt vinkede til os – vi må have set meget anderledes ud i deres øjne. Den ene red på sit æsel, og han gav det en ordentlig omgang med sin pisk. Billedet herunder fortæller det hele…
Vi besøgte en lille flække af en landsby og tog på det lokale marked for at købe mandariner. Det er sæson for disse i det sene efterår, og mange steder sælger de friskpresset mandarinjuice, som virkelig er værd at smage!
Om aftenen nåede vi foden af bjergene og besluttede os for at tage en overnatning ved det smukke Ait ben Haddou (kommende indlæg). Det var også første gang, vi kom på wifi, og det er nu både godt og skidt med det. I hvert fald havde vi en meget stille aften, og kunne nu se frem til at skulle krydse de smukke Atlasbjerge endnu en gang – og af veje, man knap vil give denne betegnelse i Danmark..!
