Opskrift på fastelavnsboller med marcipanfyld

af Marieduhn

Opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller

Fastelavnsboller lækre og lune. Lige som min mor altid lavede dem, da jeg var barn. Det er og bliver mine favoritter, og det jeg ser, som de “rigtige” fastelavnsboller – selvom nogle måske ikke er helt enige med mig i den påstand X)

Det er nu tid til fastelavnsboller, og dem er der mange forskellige udgaver af! Det er nok en smagssag, om man er til butterdejsversionen med flødeskum, som bagerforretningerne bugner med for tiden, eller den udgave her, som er min personlige favorit.

Jeg har testet lidt med forskellige små-variationer, og her kommer mit bud på de lækreste traditionelle hjemmelavede fastelavnsboller. Du kan også komme kagecreme i, men jeg er stor fan af marcipanfyldet, som jeg bruger her. God fornøjelse 🙂

Du skal bruge (12 stk.):

  • 5 dl mel
  • 125 g margarine
  • 1 ss sukker
  • 1 ts salt
  • 1 ts kardemomme
  • 1 æg
  • 35 g gær
  • 1 dl mælk

Fyld:

  • 75 g margarine
  • 75 g sukker
  • 75 g marcipan

Sådan gør du:

Fyldet: rør det hele godt sammen.

Bland mel, sukker, salt og kardemomme i en skål, og smuldr margarinen heri. Tilsæt ægget. Rør gæret ud i lunkent mælk, og ælt det godt sammen med melblandingen.

Dejen rulles ud til en ca. 1/2 cm tyk firkant. Del den i 12 lige store firkanter, og fordel fyldet jævnt imellem dem. Fold dem sammen hjørne mod hjørne og luk åbningerne sammen. Vend bollerne med lukkesiden nedad og læg dem på en bageplade.

De skal hæve lunt og tildækket i 45 minutter. Jeg pensler dem med mælk.

Bages i ovnen 10 minutter ved 225 grader.

   Opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller

Tip!

Hvis du vil give dine fastelavnsboller et ekstra pift, kan du rive noget æble og pakke det med fyldet ind i bollen. Det giver en frisk og syrlig smag til bollen.

Jeg har mange skønne projekter her til fastelavn, blandt andet har jeg tænkt mig at kaste mig ud i at lave hjemmelavet slik. Glæder mig til at vise resultatet frem her.

Har I nogle andre gode opskrifter, I bruger til fastelavn?

Prøv også: opskrift på frisk blueberry cheese cake

Opskrift på hjemmelavede fastelavnsboller

Se også

4 kommentarer

Camilla 01/02/2018 - 18:11

Hvor ser de bare lækre ud! Desværre kan man ikke købe gær og marcipan her i Holland, så jeg må desværre undvære hjemmebagte fastelavnsboller i år ):

Svar
Marieduhn 02/02/2018 - 10:17

Tak Camilla 🙂
De smager også helt fantastisk! Det er da i grunden lidt sjovt, at man ikke kan købe det i Holland.. Hvad mon folk så gør, når man bager?
Knus Marie

Svar
Ea 01/02/2018 - 17:18

Virkelig fine billeder! og hvor ser de lækre ud, det kan være jeg selv skal kaste mig ud i at bage dem nu vi nærmer os fastelavn 🙂

Svar
Marieduhn 01/02/2018 - 17:31

Tak for det, Ea 🙂
De kan virkelig anbefales <3

Svar

Skriv en kommentar