Opskrift på hjemmelavet gløgg

af Marieduhn

Hjemmelavet gløgg opskrift

Hjemmelavet gløgg er perfekt til at servere for julens gæster. Det smager bare godt, og så får du hele hytten til at dufte af ren og skær jul. Server den for eksempel med hjemmebagte julsmåkager, som dem her.

Jeg har valgt en klassisk udgave med rødvin, og uden for mange ingredienser. Gløgg kan laves på mange forskellige måder – nogle med mange krydderier – men har man et køkken som os uden en masse krydderier på lager, så er netop denne opskrift god. Dertil er trækketiden kort, så hvis du ikke er ude i alt for tid, kan denne sagtens nåes. Det første, man gør, er at lave en koncentrat, og den kan sagtens laves i god tid før gæsterne kommer.

Du skal bruge:

  • 1 appelsin
  • 1/2 citron
  • 10 nelliker
  • 1 kanelstang
  • 2 dl vand
  • 1 dl sukker
  • 1 fl rødvin
  • rosiner
  • mandler

Sådan gør du:

Koncentrat: Kom vand, nelliker, kanelstang, skræl fra 1 appelsin og fra 1/2 citron i en gryde og lad det simre i 15 minutter. Fisk herefter genstandene op igen, og din koncentrat er klar.

Færdig gløgg: Hæld rødvinen i en gryde og tilsæt koncentratet. Hertil skal der saft fra 1 appelsin, 1/2 citron og sukker i. Varm det op, mens du rører. Sørg for det ikke kommer i kog.

Smut mandlerne ved at hælde kogende vand over dem. Skær dem i flager på langs. Tilsæt mandler og rosiner før servering.

Hjemmelavet gløgg opskrift

Vi skulle have gæster igår til aften, og hjemmelavet gløgg er en nem måde virkelig at få julestemning indenfor. Jeg har ikke brugt en dyr vin til opskriften, da man alligevel “spicer” den godt op med krydderier og frugter. Jeg har brugt en vin på 14%.

Hvis du gerne vil have gløggen stærkere, kan du tilsætte lidt god rom. Eller du kan lade rosinerne ligge i rom i et døgn – så har de suget sig bløde og lækre 😛

Hjemmelavet gløgg opskrift

Se også

Skriv en kommentar