Det kølige og grå efterår er lig med museumsvejr, og jeg havde fredag formiddag allieret mig med min veninde og taget på Statens Museums for Kunst. Deres tre faste udstillinger er gratis, og da stedet er temmelig stort, kunne vi jo ligeså godt begynde her. Selve bygningen, der tonede frem bag hjørnet, vi drejede omkring, var utrolig, og med en oval sø i cement på den åbne plads foran er stemningen af noget ekstraordinært ligesom lagt. Efter at være blevet gennet ned i garderoben hele tre gange af nogle vagter, der ikke var til at spøge med, forstod vi endelig alle deres (indviklede) regler om, hvad man må medbringe i udstillingen. Denne består af en europæisk, en fransk og en nordisk udstilling, og vi følte os dog hurtigt draget mod den nordiske afdeling, hvor de store guldaldermalere, vi husker fra vores skoletid, afspejler dansk kultur i 1800-tallet. Eckersberg, Købke og Hammershøi er bl.a. at finde på de gamle museumsvægge. Jeg elsker den måde den historiske kontekst ligesom åbner et værk, og vi bevægede os rundt diskuterende den vilde natur, fortids storhed og andre romantiske forestillinger, mens vi ivrigt udpegede de malerier, vi genkendte fra de støvede gymnasiebøger. Vi holdt pause i et stille sidelokale, eller faktisk en tegnestue, hvor man kunne sketche et udvalg af statuer. Må indrømme, at det med at tegne er en del af skoletiden, der ikke har indprentet sig så godt hos mig, og det blev en temmelig tam bjørn, der blev griflet ned på min tegneblok 😉 Efter den fascinerende rundtur i de mange forskellige kunstners verdener, længtes vi efter en kop kaffe og gik derfor ud i den store by.
