Efter en enkelt overnatning i Las Vegas (se her), kørte vi videre vestover i vores lille frække røde Chevrolet Camaro med kalechen rullet ned. Vi nød solen og landskabet, der flød forbi os – indtil vinden blev for meget for vores hoveder, og vi måtte rulle ned for ikke at blive helt rundtosset!
Ankomst til vildhestenes land
Målet for dagen var det store Navajo indianerreservat, hvor Monument Valley plateauet ligger, og her skulle vi bruge de næste to dage. Plateauet, der ligger højt, består af de smukkeste og skøre bjergformationer, og vi kunne næsten se John Wayne komme ridende med en flok indianere i hælen, for det er netop her, de westernfilm er indspillet. Det føltes virkelig som det vilde vest med slidte skurvogne, som folk boede, indianere på heste, “outposts” og cowboys med store bredskyggede hatte, der hilste os med et “howdy”.
I Monument Valley er der kun to hoteller – begge ejet af indianerstammen Navajo, som området tilhører. Vi indlogerede os på Goulding’s Lodge, som også er stedets billigste. Men det ligger ikke desto mindre med en fantastisk udsigt over dalen, og med adgang direkte til spændende vandrestier.
Vi ankom lige i solnedgangen, hvor jeg fik fotograferet lokale vildheste – en mor med føl var her iblandt. De var ikke specielt sky, men moren ville gerne vende ryggen til mig. Lyset i dalen var overvældende smukt, faktisk rosarødt på grund af farverne i undergrunden og klipperne. Derfor har jeg fået skudt nogle helt fantastiske billeder her – både i solop- og nedgang.
Solopgang og Forrest Gump
Dagen efter stod vi tidligt op. Vi ville ud og tage billeder af nogle bestemte klippeformationer, vi havde spottet dagen før, i solopgangen. Da vi kom ud på stedet, var det stadig mørk nat, og vi var de eneste på stedet. Det sker ellers ikke ofte, når man rejser i USA, som generelt er ret godt besøgt af turister – men i solopgangen sover de fleste heldigvis stadig.
Vi ventede og vidste, at solen ville stå bag klipperne. Jeg bliver altid lidt rørt, når jeg ser en solopgang eller -nedgang. Kald mig bare sentimental – for lige på det punkt, der er jeg det godt nok! Og jeg elsker de billeder, vi fik taget! Det var den korte nattesøvn værd. Der er få ting, der kan få mig til at glemme alt omkring mig, men når jeg fotograferer, så er jeg helt i min egen verden, og jeg tror, at jeg kan se ret sjov ud, når jeg render rundt med kameraet og mine højhælede sko (som jeg nærmest altid har på) og udser mig motiver og vinkler.
Jens fangede mig i sådan en situation, og synes, det er et ret hyggeligt billede, hvor jeg har trukket op i nederdelen og kravlet over gelænderet, for at få en helt bestemt busk med på billedet (se herunder).
Efterfølgende kørte vi til et ikonisk sted, som man må besøge, når man er her. I hvert fald, hvis man elsker Forrest Gump lige så meget som mig. “Forest Gump Place”, er det også efterfølgende blevet døbt, og det er det sted i filmen, hvor Forest Gump stopper op efter sin lange løbetur coast-to-coast og beslutter sig for, at det nu må være nok med alt det løberi.
Læs også: Ankomst til Los Angeles – Santa Monica, Pieren og Venice Beach
Vandring i dalen
Som jeg før har fortalt om, så elsker jeg at vandre, og jeg havde pakket det meste af mit gode vandreudstyr med mig. Mens vi var i Monument Valley, var vi på to vandreture: en kløftvandring fra hotellet og en vandretur op i bjergene til en formation, der hedder Teardrop Arch (se billederne herunder).
Vandringen op til Arch’en tog et par timer i bagende solskin (og havde typisk mig glemt solcreme!), og da vi kom derop, så vi, hvordan landskabet ovenpå disse klipper ser ud, med småsøer og træer, og udsigten herfra var fantastisk. Vi tog nogle sjove billeder af os, mens vi stod under buen med landskabet i baggrunden. Buen, som har form som en dråbe og deraf fået navnet.
Om aftenen slappede vi af, og jeg havde lidt tid til at se og redigere mine billeder. Mens jeg sad på terrassen, spiste en donut og drak Dr Pepper, trak det op til uvejr. Himlen skiftede farve, og hestene løb af sted ud over marken. Vi spiste traditionel indianermad, og hvis jeg ellers havde haft mulighed for det, var jeg gerne blevet her i nogle flere dage. Men vi havde stadig meget, der skulle ses og opleves foran os 🙂
2 kommentarer
Hold nu op hvor ser og lydet det fantastisk!
Tak Eline 🙂
Det var virkelig også et eventyr <3
Knus Marie