Jebel Yagour. Jeg er nu ret stolt over at fortælle om min næste vandring – for jeg havde ikke hjemmefra troet, at jeg skulle komme til at foretage mig sådan en tur! For at være ærlig, vidste jeg ikke, hvor jeg skulle hen. Jeg havde bare fået at vide, at jeg skulle ”tage godt med varmt tøj med”, og at resten skulle være en overraskelse. Vi vandrede af sted to personer plus muldyr og fører. Muldyret var pakket med mad, soveposer, underlag og telte. Vi krydsede floden ved Asgaour og gik mod bjergene i solens mest kvælende timer. Lige så hede som dagene er her i bjergene, lige så iskolde bliver nætterne, når solens lys forsvinder mellem tinderne.
Vi vandrede fra ca. midt på dagen til omkring kl. 17. Her mødte vi vores muldyrfører, som også fungerede som kok under rejsen, og som allerede var ved at forberede vores frokost. Vi sad ved en bæk og nød friske grøntsager med fisk og herefter en ret med kødboller af får – noget jeg spiser meget af hernede.
Videre gik vandringen gennem dale ad små stier og op i højderne. Vegetationen er sparsom her og består mest af stikkende buske med gule blomster og en blanding mellem en kaktus- og palmelignende plante. Vi overnattede på et grønt lavereliggende plateau, hvor berberne har bygget små indhegninger af sten til deres får.
Natten blev kold. Så snart solen var gået ned om aftenen, tog jeg alt mit tøj på og frøs stadig enormt. Det blev ikke til mange timers søvn for mit vedkommende, så jeg var meget glad over at finde varm mælk (med masser af sukker) til kaffe og te morgenen efter.
Vi vandrede videre op i terrænet, hvor vinden blæste kraftigt, og hvor buske og planter måtte vige for lidt vilde blomster og på plateauerne det grønne græs. Berberne, jeg fulgtes med, var meget ivrige over græsset, som må være meget specielt for dem, der ellers er vandt til et mere afsvedent landskab. Jeg var meget imponeret over gedeflokkende, som hyrderne drev selv på de mest ufremkommelige, stejle skrænter. Efter endnu en dags vandring havde vi nået en højde på omkring 2700 m og var ved vores bestemmelsessted, nemlig klippeafsatsen Jebel Yagour. Jeg tror billederne siger det meste, men her åbnede jorden sig ligesom for øjnene af mig, og et enormt vue over et landskab, der sugede i os, fremstod. Jeg har aldrig set noget lignende, og blev overvældet af naturens vildskab og mægtighed. Fugle kredsede under os og får brægede i det fjerne, mens vi sad på klippen og drak vores eftermiddagskaffe.
Dagen efter var der skyet nede i dalene, og det gav mulighed for en helt anden type billeder. Jeg havde efterhånden fået rigeligt med højfjeldssol i mit ansigt, så jeg var glad, da vi steg ned gennem skydækket. Vi gik igennem en landsby på turen hjem, hvor nogle unge kvinder kom gående med deres køer, og jeg kunne ikke lade være med at filosofere lidt over, hvor forskellige liv vi lever. Med plastikposer stopper de huller i hustagene, affaldet hober sig op på skrænterne omkring byen. De kigger meget nysgerrigt, når jeg kommer forbi i mit nordiske udstyr og håret hængende fremme.
Da jeg kom hjem sen eftermiddag efter tre dage i vildmarken, var det eneste, jeg kunne tænke på, et bad. Derefter direkte i seng – en varm seng vel at mærke!
