De sidste mange år har jeg tit haft lyst til bare at stikke af, når alt julestresset igen rammer os alle i løbet af december. Mine forældre har, som tidligere nævnt, brugt det sidste års tid på at bygge en hytte i Norge til familien, og der er ikke noget som de øde norske fjelde til at koble helt af i. Vi besluttede os derfor for, at det var i år, det skulle være, og det vidste sig at være ekstra tiltrængt for mig i år, da jeg netop denne i december har befundet mig i et turbulent jobskifte.
Hytten ligger i det smukke Vrådal, som har fantastisk meget at byde på hele året rundt. I efteråret var jeg på vandreferie med mine forældre (læs mere her), og i år stod den også på vandring og skiture til Rauland, samt en masse indendørs hygge og kreative sysler. Det fantastiske ved mine forældres hytte er, at den ligger som det sidste hus lige i skovbrynet, hvorfra man kan komme vidt omkring til områdets forskellige bjerge og tinder. Samtidig har den den mest fantastiske udsigt ned over dalen med Vråvatn i bunden og bjergskråningerne på den anden side. Her kan jeg sidde i timevis og se solen stå op, oplyse dalen og brænde skyerne væk, for nogle timer senere at gå ned igen og fremtrylle den smukkeste lyserøde solnedgang.
Jeg tog med Oslobåden derop sammen med min bror, hvor vi mødte mine forældre, der kom fra Kristianssand. Vi mødtes den 23. december og fejrede juleaften med et juletræ, vi hentede i skoven. I dagene imellem jul og nytår stod min bror på ski, mens jeg havde travlt med at afprøve mine to julegaver til kameraet: et transportabelt stativ og en ekstern blitz. Til nytåret kom min kæreste, og vi fejrede det sammen med Vrådals øvrige indbyggere med et stort fakkeloptog gennem byen og bål på søbredden.
Jeg bliver aldrig træt af at rejse i Norge, for det er et af de smukkeste lande, jeg nogensinde har besøgt og så varieret! Og så ligger det jo nærmest lige om hjørnet. Ser allerede frem til mine næste rejser, som jeg så småt er ved at gå og planlægge… 😛
