Et hjemmelavet kaninbur kan opfylde præcis de ønsker og krav du selv har. Både når det kommer til udseende og at det skal passe ind i dit hjem. Kaninbure behøver ikke være en omgang kedeligt plastisk, men kan i stedet være et smukt møbel. Så smør ærmerne op og se mere til idéen her.
Jeg har længe gerne ville vise mit fine kaninbur frem, som jeg selv lavede for nogle år tilbage, og i weekenden fik jeg taget disse billeder. Det var mit afgangsprojekt i håndværk og design, hvor jeg valgte at gå til eksamen i de store maskiner. Vi stod og skulle flytte til København, og så syntes jeg, det var passende, at kaninen også skulle have et nyt lækkert hjem.
Min idé til hjemmelavet kaninbur
Jeg var meget inspireret af Trip Trap (eller Skagerak, som det har skiftet navn til), og fandt meget inspiration i deres designs. Det er altid et godt sted at begynde, når man står overfor et projekt som dette, at researche godt og udvælge sig en stil. Lav gerne et moodboard med billeder og udklip af dine idéer.
Jeg har blandet to forskellige træsorter for at give det liv og spil. Det hårde ædeltræ (mener det er valnød) og den bløde eg står godt til hinanden. Vær opmærksom på, at nogle træsorter er lettere at arbejde i. De bløde er ofte de letteste, men de hårde holder godt.
Efter designet står funktionerne – hvilke krav er der og hvilke funktioner skal buret have. For mig var det vigtigt, at det skulle være i to etager, da det både ville give kaninen mere plads, men også give buret en god højde. En skuffe nedenunder var også et krav til at gemme kaninens (ikke særligt kønne) mad, kattegrus og hø væk i, og til at have alle grejerne samlet. Lav altid gode arbejdstegninger med mål indtegnet, inden du går igang.
Læderstoppe, messingskruer og messingbeslag er valgt for udseendets skyld. Messingskruer er dog sværere at bruge end metal, da messing er et meget blødt materiale, og man derfor nemt ødelægger skruehovedet. Den indvendige trappe her trin af egegrene, og hulen i øverste etage er lavet af en hul egestamme.
Det er nok et af de største projekter, jeg har kastet mig ud i nogensinde, men så bliver man også bare det mere stolt og glad over resultatet. Skriv endelig, hvis du har spørgsmål, tanker eller input i forhold til dit eget hjemmelavet kaninbur 🙂
♥ Find mere inspiration på min Instagram eller Facebook profil, hvor jeg løbende lægger hyggelige idéer og projekter ind ♥
4 kommentarer
Wow du giver kaninbur design et nyt niveau. Virkelig et yndigt bur. Har længe gået med tanken om et byg selv kaninbur, men har manglet inspiration. Så nogle skønne kaniner hos en veninde og fik igen lyst til at få mine egne. Har set et sjovt bur på hønsehus.dk, som jeg har overvejet, men dit bur vil absolut være det bedste bud på et indendørs kaninbur i mit hjem. Hvor meget kostede buret cirka i materialer?
Hej Matilde
Tusind tak for din dejlige mail – den blev jeg virkelig glad for 😀
Min kanin er også rigtig glad for sit bur, selv jeg har måtte lave lågerne lidt om, fordi han bøllede med dem. Jeg kan sende dig billeder af det nye låge-design, hvis du kunne tænke dig det?
Det var et rigtig sjovt projekt, og jeg elsker at have kanin. Det har jeg stort set altid haft faktisk 😉
Det er dog rigtig svært for mig at svare på, hvad det kostede, for jeg lavede det som min afsluttende opgave på lærerseminariet. Det var min eksamensopgave i sløjd, og derfor havde jeg adgang til materialerne der.
Hvis jeg skulle anbefale dig noget, så mål op hvor stort, du vil have det og gå i et byggemarked og regn lidt på det (selvom det kan være super svært). Jeg har brugt ret hårde træsorter, for kaninerne kan jo godt lide at gnave i det. Vær opmærksom på, at træet ikke er trykimprægneret.
Jeg vil vildt gerne hjælpe lidt her fra sidelinjen, så hvis du har lyst til og mod på projektet, så skriv til min mail: mail@byduhn.com. Så vil jeg meget gerne tale arbejdstegninger, samlinger og hvad jeg nu eller kan byde ind med <3
Mange varme hilsner
Marie
Smukt<3
Tak for det Oscar 🙂