Jeg har taget springet og går selvstændig!

Billedet her fik jeg taget for et par dage siden til min Instastory på en varm aften i Los Angeles (Jep, jeg er endelig kommet med på det der Instastory-noget, og jeg er fan!). Det var min sidste aften i staterne og afslutningen på et fantastisk roadtrip – min første gang i USA, men absolut ikke den sidste. Meget mere om det senere 😉

Da det var ved at være sent på aftenen, og jeg var lidt buldret efter at være fløjet fra San Francisco samme dag, fik jeg vendt om på teksten. Der skulle egentlig have stået “The trip ended where it started”, altså som en reference til at den både startede og sluttede i L.A. Da jeg kiggede nærmere på min ombytning, gav det dog på en sær måde ret god mening alligevel. Altså at min virkelige rejse netop først skal til at begynde nu, hvor den fysiske rejse slutter.

Jeg har tidligere lagt små teasere ind i mine blogindlæg, og de af jer, der følger mig på Instagram, ved nok allerede besked. Hidtil har jeg dog ikke været helt klar til at lægge kortene på bordet, men nogle gange er det sværeste i store beslutninger, at sige dem højt for andre, men her kommer det altså: Jeg har sagt mit job som lærer op – for good. Jeg har været glad for mange ting ved det, især alle mine dejlige unger, som jeg aldrig ville være foruden. Der er dog mange ting, jeg ikke har været glad for, og at stå op til et job, der giver én ondt i maven – det ved vist alle, ikke er holdbart i længden.

Et godt eksempel kom nærmest som bestilt, da jeg efter at have fløjet den halve jordklode rundt i søndags og var landet i lufthavnen i Stockholm for videre forbindelse til København. Her stødte jeg helt tilfældigt på en god kollega. Vi arbejder sammen hver uge, dertil holder vi også møder og forbereder sammen. Hun sad i det samme fly på vej hjem fra Cape Town, Sydafrika efter at have besøgt sin datter der. Det fortalte hun mig hurtigt, da jeg gik forbi ned mod mit sæde ved boarding. Hvor tilfældigt kan det være, at vi kommer fra hver sin verdensdel, og ender i samme fly fra Stockholm? Jeg kunne da godt huske, at hun havde taget ferie i samme uge som mig, men vi havde aldrig haft tid til at spørge hinanden, hvor det nu egentlig var, vi skulle rejse hen. For ikke at tale om, hvorfor. Der gik det op for mig, at det, jeg brændte for ved lærerjobbet og grunden til, at jeg oprindeligt ville være lærer, var fordybelsen i andre mennesker. Fordybelse. Ja, hvad blev der egentlig af den? Og der på vej igennem flyet helt mør efter en lang og kold rejse, blev jeg bekræftet i det, jeg en måned forinden allerede havde taget en beslutning omkring: det finder jeg ikke i den danske folkeskole længere. Nu skal det her ikke blive for politisk, jeg fortæller kun ud fra min egen oplevelse efter at have været lærer i 3 1/2 år.

Så er det jo, at det uundgåelige spørgsmål kommer rungende, som en fjern men klar torden i øregangen: Jamen hvad vil du så? Det har buldret i mit hoved, siden jeg efter mit friår burde have styr på, hvad det nu var, jeg ville med mit liv. Jeg vil på ingen måde påstå, at jeg har svaret endnu (om end sige nogensinde får det), men i løbet af år 2017, er jeg dog kommet væsentligt tættere på nogle konturer, og ja, nu er det tiden i mit liv, hvor det skal afprøves.

Igår var sidste arbejdsdag på skolen, og idag mødte jeg ind kl. 7 på mit hjemmekontor til min egen virksomhed. For jeg er i skrivende stund igang med at oprette virksomhed i eget navn, byDuhn. Det skal kort sagt handle om fotografering, kunst, kreativitet og skrivning. Alle bygger på grundstenen af mine passioner her i livet.

Der er to stærke kvinder, der inspirerer mig meget på min rejse. Den ene er rejsefotograf og kunstner Sara Melotti og den anden er inspirator og fotograf Jinna Yang. Begge kvinder omkring min egen alder, der tør tale højt om deres drøm, og som har kastet sig ud i at udleve den med alle de udfordringer og konsekvenser, der følger med. Tjek dem ud – tiden er godt brugt 😉

Der venter mig mange spændende og helt sikkert også til tider skræmmende og frustrerende oplevelser. Fx er det nu en ret skræmmende ting, at sige sit trykke job op, med den behagelige faste månedsløn, for pludselig at sidde selv og skulle skabe sin indtægt, sin titel og sin jobbeskrivelse. Jeg har dog ikke endnu ligget søvnløs over disse udfordringer – hvilket ellers er en ting, jeg har gjort lidt rigeligt meget over lærerjobbet igennem årerne! Jeg tror på mit projekt, og det ved jeg, at man skal.

Det du lægger flest arbejdstimer i, er også det, du bliver god til. Og alt i alt, har jeg ikke timer nok i mit liv til at udskyde drømmene længere. Jeg har gjort flere vilde ting i år 2017, som bl.a. at rejse alene til Marokko og bosætte mig i Atlasbjergene i 5 uger – for ikke at sige fylde de 30 på en bjergtop i Afrika uden nogen form for mobildækning og mulighed for at kontakte min familie hjemme. Så hvis jeg kunne overleve det, så skal det her også nok gå.

Så for at vende tilbage til mit billede og min lidt søvnigt formulerede tekst ovenfor, så gav den på en eller anden måde pludselig rigtig god mening for mig, da jeg kiggede nærmere på den. For når alt kommer til alt, er det jo nu, idag, at den virkelige rejse begynder…