Inspiration til sunde opskrifter

af Marieduhn

Inspiration til sunde opskrifter

Sunde opskrifter er vist en klassiker her på den anden side af julemåneden. Hvor december står i hyggens tegn med mange søde gode sager, så handler januar om sundhed og omlægninger af gamle uhensigtsmæssige vaner. Den sunde mad er ikke blot en kærkommen kontrast, men også god for os i den mørke tid, hvor vi virkelig har brug for vitaminer og mineraler. Derfor har jeg her samlet inspiration til sunde opskrifter.

Januar er en mørk måned, og derfor skal vi være særligt gode ved os selv. Det kan vi bl.a. gøre ved at lave god, sund og lækker mad. Fuld af de vitaminer, som både giver os mere energi og bedre humør.

Jeg har udvalgt nogle opskrifter, som jeg selv holder meget af – med smukke farver og lækre friske smage. Der er også lidt til sunde snaks og en lækker smoothie. Skriv gerne en kommentar med mere inspiration, hvis du har en god opskrift i ærmet – det er så hyggeligt at dele 🙂

Inspiration til sunde opskrifter

Marrokansk omelet

Marrokansk omelet med skinke, ost og grøntsager er noget, vi ofte får til morgenmad eller frokost. Den mætter godt, og lægger en god bund. De sprøde rødløg og tomaterne gør retten dejlig frisk. Man kan i princippet variere indholdet med, hvad man nu har på lager – fx brugte vi and i vores omelet i dagene efter jul.

Se opskriften her.

Inspiration til sunde opskrifter

Proteinsalat med kylling, kikærter og humus

En lækker aftensmad eller til at tage med som madpakke i en lille bøtte. Proteinsalaten er frisk og spicy, og mætter i lang tid.

Se opskriften her.

Tærte med porre og tun

Mmm, tun og porre går godt sammen, og tærten er lækker med den smagfulde hjemmebagte bund. Server den med en grøn salat til aftensmad eller frokost.

Se opskriften her.

Kyllingesalat med broccoli, spinat og hindbær

Langtidsstegt kylling, der er helt mørt, sammen med de friske grøntsager – og rigeligt af dem! Tilføjet bagte mandler og en dejlig dressing. Det smager af sol og sommer <3

Se opskriften her.

Bagt hokkaido med ruccolasalat

Bagt hokkaidogræskar er både sundt og lækkert. Ruccolasalaten med rødløg og rosmarin gør den dejlig frisk. Server retten, som den er, eller som tilbehør til kød.

Se opskriften her.

Rugbrødsboller med chiafrø og rosiner

Grove rugbrødsboller med chiafrø og rosiner er en lækker mellemting mellem rugbrød og boller. De er fyldt med rosiner, som gør dem søde og lækre at spise i sig selv. De er dog også gode som tilbehør til mad, eller til morgenmad.

Se opskriften her.

Grønkålschips

Hvis der skal snackes, er disse grønkålschips et lækkert og sundere bud. De er helt sprøde af at have været i ovnen, drysset med lidt ost og salt.

Se opskrifter her.

Inspiration til sunde opskrifter

Smoothie med lakrids og spinat

En af mine favoritsmoothies er denne smukke grønne variant. Banan og mandelmælk gør den dejlig cremet, og lakridsen giver den et lækkert tvist. Virkelig værd at prøve!

Se opskriften her.

Se også

Skriv en kommentar