Inspiration til april – det glæder jeg mig til

af Marieduhn

Inspiration til april

Inspiration til april

April måned er længe ventet, og projekterne står efterhånden i kø for at blive til virkelighed. Syprojekter, fotoprojekter, hyggelige forårsmesser og selvfølgelig en masse havearbejde for bare at nævne nogle af dem. April måned er virkelig en måned, hvor håb og drømme får lov til at spire sammen med alt det grønne i naturen og i vindueskarmen. For herhjemme pibler de små spæde spirer frem af jorden i såbakkerne. Med april kommer desuden den længe ventede sol og varme – det er jeg sikker på 😉

Her på den første dag i april sidder jeg og skriver i en krog i haven i solen. Det er første gang, jeg gør det for i år, og hvor trænger jeg til det! Foråret er altid længe ventet, men i år synes jeg det særligt meget. Vi har ligget syge on-and-off igennem det meste af vinteren, og nu vil jeg bare have det helt ud af kroppen!

Sammen med nye spændende bolig- og haveplaner, så bliver april også en måned, hvor mange nye samarbejder og tiltag begynder. Nye oplevelser på messer, nyt kontorfællesskab, ny kostplan og selvfølgelig en dejlig påske, hvor der skal arbejdes kreativt for fuld skrue.

Jeg kan slet ikke vente med at komme igang med en skøn april måned – og derfor er her lidt blandet og hyggelig inspiration til april <3

Inspiration til april

I april glæder jeg mig til:

  • At starte på kontorfællesskabet Skrå. Jeg har længe gerne ville finde et godt kontorfællesskab, hvor jeg kan sidde og arbejde med min virksomhed fra, og få gode kolleger og sparringspartnere. Den første i denne måned starter jeg så på det hyggelig Skrå i en baggård til Dronning Louises Bro på Nørrebro. Det glæder jeg mig meget til.
  • At have stand på messen Grøn KBH i Remisen på Østerbro. Messen eller markedet har fokus på bæredygtige produkter, grønne tiltag og økologi, og der kommer et væld af spændende virksomheder og sælger deres produkter. Jeg skal stå der med vores naturlige olier fra Chleopatra Oils. Se eventet her og kom gerne forbi <3
  • Fotoshoot med min gode veninde og samarbejdspartner Mona Eendra. Mona er superdygtig fotograf, og hun hjælper mig med promoveringsmateriale af min plakatkollektion, og jeg glæder mig til at vise resultaterne frem. Vi har forskellige spændende projekter i støbeskeen, som jeg nok skal fortælle meget mere om. (Tjek hendes profil ud her).
  • At se mine spirer vokse. Vores hjem er for tiden fyldt med såbakker fulde af frække små spirer, som bare skal udfolde sig til lækre grøntsager og krydderurter. De skal bare have ro og kærlighed og måske en lille omplantening, når de gror sig store nok til det. Jeg har bl.a. sået tomater, grønkål, agurk, persille, chili og basilikum, og der er grønne spirer i dem alle 🙂
  • At få gang i alle påskens hyggelige projekter. Enhver lejlighed til kreative projekter er kærkommen her hos mig, og i år skal der tænkes i nye spændende påskeudsmykninger. Kan I huske de sovende æg fra sidste år? Eller de fjerbeklædte påskeæg fra årerne før? Hvis ikke, så tjek dem ud til inspiration!
  • At få besøg fra nord af mine forældre. Det er altid så hyggeligt, når mine forældre kommer forbi, og vi har altid gang i alle mulige projekter, når de er her. De er så gode til at hjælpe med praktiske ting i vores hjem, og så slår vi det sammen med at fejre påske i København.
  • Endelig, så skal vi have etableret et bed til nyttehave i vores have, og det skal være med disse højbedsrammer fra Jem & Fix. De er så fine og skal bare behandles, så de kan klare vind og vejr. Her skal alle mine små spirer plantes ud, når der bliver lidt varmere. Læs mere om mine haveplaner og havedrømme her.
  • At arbejde videre med vores nye kostplan og kostomlægning. Jeps, vi er hoppet med begge ben ud i at spise antiinflammatorisk, inspireret af serien “Kan man spise sig rask?” på DR. Det vil sige ud med alle de fødevarer, der kan opflamme betændelsestilstande i kosten og ind med alt, der virker dæmpende. Vi har været på diæten i 4 uger nu og føler virkelig et kæmpe overskud (trods vintersnue) hos os begge. Glæder mig til at fortælle mere og præsentere alle de spændende nye opskrifter, vi afprøver – indtil videre ligger denne opskrift på hjemmebagt stenalderbrød her.

Har du noget andet godt inspiration til april måned? Det er så hyggeligt at dele <3

Se også

Skriv en kommentar