Hummus med oliven er en af mine personlige favoritter og kan bruges til tapas, med grøntsagsstave, som spread i en sandwich og meget mere. De sorte oliven smager kraftigt igennem og giver en god og cremet konsistens. Med en god grundopskrift på hummus er det både let at lave sin egen og variere med mange spændende smage. Denne smager af sol og sydlige himmelstrøg – må absolut prøves!
Her er en til alle oliven-elskere! Og dem er vi herhjemme klart en del af. Vi kan spise oliven som snacks på en lun sommerdag i solen, på ciabattabrød som topping eller som ingrediens i forskellige retter. Denne hummus er en perfekt kombination af gode smage, og den er super sund og fuld af næring og vitaminer.
Den lille lækre frugt hører for mig oprindeligt til vores sommerferierejser til sydeuropa, hvor den også oprindelig stammer fra og gror vildt. Her fik vi dem ofte serveret som snacks på fortovscaféer i en tørret og krydret udgave. Den salte smag er god på varme dage som et alternativ til chips eller nødder.
Når du laver din egen hummus, undgår du alle former for konserveringsmidler og underlige e-numre, og du bestemmer selv, hvilken konsistens den skal have. Med en god grundopskrift på hummus er mulighederne for, hvilken smag du tilsætter nærmest uendelig. Prøv dig frem og smag til undervejs, så får du en hummus lige efter dit hjerte. God fornøjelse med hummus med oliven!
Prøv også: Hjemmelavet knækbrød – opskrift på sprøde, sunde og smagfulde
Sundt og nærende mellemmåltid
Ingredienserne til denne hummus er alle plantebaserede og hver især indeholder de vitaminer, mineraler og fedtsyrer, der er gode for os. Kikærterne gør den desuden nærende, og holder os mætte i lang tid. Derfor er den også perfekt som mellemmåltid. Smør den på en skive knækbrød med nogle tynde skiver radise ovenpå, eller spis den direkte fra skålen med forskellige grøntsagsstave (agurk er fantastisk sammen med oliven!).
Jeg er selv blevet helt grebet af at lave mine egne hjemmelavede hummus’er, og der er virkelig grobund for spændende varianter over alle de smage, vi elsker allermest. Den grønne, der indgår på billederne er med basilikum – og jeg lægger naturligvis opskriften ind her snart.
Har du andre gode bud på varianter af hummus? Skrive endelig og tip mig 🙂
Har du prøvet opskriften?
Jeg vil elske at høre, hvordan det gik! Kommenter herunder eller del et billede på Instagram med hashtagget #byduhn – så tales vi ved.
♥ Find mere inspiration på min Instagram eller Facebook profil, hvor jeg løbende lægger hyggelige idéer og projekter ind ♥