Hjemmelavet slik til Halloween – nem diy inspiration til trick or treat

af Marieduhn

Hjemmelavet slik til Halloween - to nemme diy til trick or treat

Hjemmelavet slik til Halloween er super hyggeligt at kunne byde på, når børn og barnlige sjæle kommer rundt efter “trick or treat” på Halloween aften. Det er sjovt at gøre lidt ekstra ud af godterne, og med ganske få elementer kan du skabe både stor virkning og sætte den rette Halloweenstemning. Clementiner og popkorn er hovedingredienserne i disse to nemme diy til trick og treat. Så er du klar på en lille kreativ Halloweenudfordring – så kig med her.

Hjemmelavet slik – eller hjemmedekoreret – er noget, jeg holder virkelig meget af at tage mig tid til i dagene op til Halloween. Sidste år lavede jeg de små Tim Burton inspirerede Mariekiks med glasur (se dem her), som hittede herhjemme. De er oplagte at lave sammen med børnene, og de kan laves både onde, sjove og muntre.

I år skal der være nyt at banke på min dør efter – og det bliver disse Clementinhovereder og popkornansigter. De to idéer kræver ikke det store indkøb og er ganske budgetvenlige også. En god tusch er det centrale, og der er ingen regler for udformningen af ansigterne – en god opgave at sætte ungerne til en eftermiddag – eller måske en kreativ udfordring til Halloweenhygge med kollegerne på kontoret.

Hjemmelavet slik til Halloween - to nemme diy til trick or treat

Clementinhoveder

De glade clementinhoveder, minder om små græskarlygter. De er søde at stille sammen i klynger, og lav gerne rigeligt af dem, så de minder om en græskarmark. Jeg har valgt at dekorere dem ens med samme motiv, der er så tilpas enkelt, at jeg ikke behøver skabelon. Det er selvfølgelig helt valgtfrit, om de skal være søde eller uhyggelige 😉

Du skal bruge:

    • Clementiner
    • Tusch (Posca)

Sådan gør du:

En Poscatusch er god til alle overflader og nem at påføre. Ryst den først og tegn ansigtet direkte på clementinen. Start med opstregning og udfyld dernæst felterne. Brug et lille stykke tape i bunden af clementinen, hvis du vil stable dem.

Hjemmelavet slik til Halloween - to nemme diy til trick or treat

Popkornansigter

Brug skabelonen her som udgangspunkt for dine søde/sjove/skøre popkornansigter. Poserne er købt i Søstrene Grenes, og som bånd kan du bruge, hvad end du har på lager. Jeg har valgt at lave dem alle forskellige og puttet en god håndfuld popkorn i hver. Du kan også bruge skumfiduser eller andet neutralt slik som indhold.

Du skal bruge:

  • Popkorn
  • Gennemsigtige poser
  • Tusch (Posca)
  • Skabeloner til ansigter (her)
  • Bånd

Sådan gør du:

Brug skabelonerne som udgangspunkt for dine ansigter, eller find selv på sjove udgaver. Tegn dem i bunden af en klar  pose og lad dem tørre et par minutter. Fyld posen med en god håndfuld popkorn og bind et bånd omkring “toppen”.

Meget mere inspiration til Halloween

Halloween er en tradition, vi er gået hen og blevet ret glade for her hjemme hos os. Efter at have rundtrejst i USA de sidste to år på denne årstid, er vi blevet inspireret godt og grundigt til alle former for Halloween uhygge/hygge. Er der noget amerikanerne kan, så er det at gå “all in”, når det kommer til dekoration af både deres huse, deres kager og dem selv.

Vi laver altid græskarlygte på selve Halloweenaften og bruger kødet til den lækreste krydrede græskarsuppe. Vi er også altid en tur i Tivoli og se på udstillingen her. Måske der også bliver lavet lidt hjemmelavet slik i form af lækre vingummier, eller bagt kage med hjemmelavet sirup eller pumpkin pie spice.

Her er en liste med de ting, som betyder meget for os til Halloween:

🎃 Happy Halloween 🎃

 

Se også

Skriv en kommentar