Hjemmelavede lysestager og vaser med kunstneriske motiver

af Marieduhn

Hjemmelavede lysestager og vaser med kunstneriske motiver

Hjemmelavede lysestager og vaser er en dejlig simpel måde at forvandle gamle glasvaser, du måske er blevet træt af, til unikke små kunstværker. Med de smukke kunstneriske motiver, selvklæbende plakater, der klæber på bagsiden, kan du nemt og hurtigt tilføre vaserne stemning og personlighed. Vælg de motiver, du holder mest af, og lys dit hjem op i vintertiden – er også gode som hyggelige hjemmelavede gaver.

Inden vi giver os i kast med de flotte vaser, vil jeg takke Posterlounge for at sponsorere indlægget. Vi har haft flere hyggelige samarbejder (her, her og her), og jeg er meget glad for den verden af flotte prints, som Posterlounge har opbygget. De har en lang række kunstnere “i huset”, som leverer smukke værker, der printes på forskellige materialer. Det giver mange spændende muligheder – ikke mindst for flotte billedvægge til hjemmet – men også for kreative diy’s som denne. Alle motiver kan fåes som selvklæbende plakater – og jeg kan varmt anbefale en inspirationstur til deres verden.

De cylinderformede glasvaser, som jeg bruger, har jeg fundet brugt ved den lokale genbrugsstation. Her er en afdeling, en lille “butik”, hvor man gratis må tage de ting, som andre har syntes, var for gode til helt at kassere. Det er efter min mening et fantastisk koncept – både at føle, at man selv kommer af med ting på en god måde ved at stille dem her, men også fordi man indimellem kan finde glemte skatte – eller noget, man kan forvandle til en lille skat 😉 Lignende glas kan fåes ved de fleste isenkrammere.

Motiverne jeg har valgt, er vinterlige, mørke og med et klart skov- og bjergtema (find dem her og her). For mig er jule- og vintertiden altid lig med fortryllede gåture i skoven og bjergene omkring vores hytte i Norge, og i år længes jeg særligt meget hertil. I corona-perioden har det været svært at rejse ind i Norge, men vi håber stadig på at kunne tilbringe julen der, som vi plejer, og mon ikke stagerne skal med derop og sprede hygge?

Du kan naturligvis vælge dig lige de prints med det tema, du synes allerbedst om – der er så mange muligheder 🙂

Se også: Mine kreative videoer på Youtube- en hyggelig udvidelse af universet

Hjemmelavede lysestager og vaser med kunstneriske motiverHjemmelavede lysestager og vaser med kunstneriske motiverHjemmelavede lysestager og vaser med kunstneriske motiver

Hjemmelavede lysestager og vaser med selvklæbende plakater

De motiver, jeg bruger her, hedder hhv. Mørke og Flyvning over Bjergene. De er begge i et aflangt format og passer dermed godt til glasvaserne. Mål dine vaser, inden du køber de selvklæbende plakater, så du ved, at de kan nå hele vejen rundt. Du kan altid klippe af dem – også i højden. Billedet i baggrunden hedder Ancient oaks.

Lige nu kan du bruge denne RABATKODE og få 15 % på dit køb BYDUHN15PL frem t.o.m. 25. december♥

Du skal bruge
  • cylinderformede glasvaser
  • selvklæbende plakater i matchende størrelser
  • målebånd
  • saks, lineal, blyant
Sådan gør du
  • Mål omkredsen af din cylinder, og beslut hvilken del af plakaten, du vil bruge.
  • Afsæt målet (jeg tilføjede 5 mm) på bagsiden af din plakat.
  • Klip stykket ud. Hvis plakaten skal være lavere (det skulle den ene af mine), kan du klippe lidt af i top/bund.
  • Når du skal placere plakaten, kan det være lettest at bruge bordet til hjælp for at få siderne lige. Lad undersiden af plakaten flugte med bordet, og glat ud, mens du tager bagsiden af stykke for stykke, så der ikke kommer luftbobler. Plakaterne er nemme at arbejde med og kan godt korrigeres lidt efterfølgende.
IMG_5132
diylysestage
IMG_5137
IMG_5140

Andre gode anvendelsesmuligheder

Bruger du de cylinderformede vaser til lys, så vær opmærksom på, at de ikke bliver for varme. Glassets tykkelse kan variere og alt efter, hvilket lys du bruger, kan varmen måske blive lidt for meget. Vælg evt. små lys og sæt dem i sand. Du kan også bruge dem til vaser eller til opbevaring af eksempelvis lange stearinlys. Kogler eller andre indsamlede ting fra naturen kan også udstilles her.

Vinternøgne grene eller gran kan også se fantastisk ud heri. I skoven omkring hytten vokser der nogle små fine baby-grantræer, som ellers bare bliver fældet, fordi undergrunden skal holdes nede. Sådan et kunne se flot ud plantet over i en af vaserne.

Har du prøvet guiden?

Jeg vil elske at høre, hvordan det gik! Kommenter herunder eller del et billede på Instagram med hashtagget #byduhn – så tales vi ved.

Find mere inspiration på min Instagram eller Facebook profil, hvor jeg løbende lægger hyggelige idéer og projekter ind 

Hjemmelavede lysestager og vaser med kunstneriske motiver

Se også

Skriv en kommentar