Græskarlygte til Halloween er en dejlig kreativ udfordring at vende tilbage til hvert efterår. Noget af det hyggeligste ved den mørke årstid, er alle lysene, vi stiller i vores vinduer og udenfor vores døre. Og her til halloween skal det selvfølgelig være en græskarlygte, der lyser op herhjemme. Vi har den faste tradition hjemme hos mig, at vi køber ét græskar hvert år, hygger os med at lave græskarsuppe (se min opskrift her), og så laver jeg en fin græskarlygte ud af selve græskaret. Her er en DIY guide til udskæring af græskar.
Det er et skønt og afslappende projekt at sidde og nørkle med. Jeg lavede den en dag, jeg havde tidligt fri fra arbejde – og kunne virkelig koble af med det. Jeg tændte stearinlys, fik pyntet vores hjem med ting, jeg har samlet på gåture i skoven og spiste de lækre saltede græskarkerner fra det samme græskar – lige en scene, der passer mig.
Se også min efterårskategori her for mere efterårshygge 🙂
Græskarlygte til Halloween – DIY guide til græskarudskæring
- Brug en stor køkkenkniv til at lave “krænsen” i toppen af græskaret.
- Jeg finder altid inspiration på google til, hvordan han skal se ud. Vælger altid den ondeste, jeg kan finde 😉 Brug de mindre køkkenknive til at lave ansigtet med.
- Tegn omridset af ansigtet med en kuglepen – det kan hviskes af bag efter, og så har du nogle streger, du kan gå efter.
- Skær de “store rum” ud først, så omridset kommer til syne i lidt groft format. Herefter brug den mest fine af dine knive til at forme omrids præcist.
Flere hyggelige halloweenprojekter
Herunder er resultatet af min fine græskarmand og lidt stemningsbilleder fra dagen. Vil du prøve et andet hyggeligt – og dette er meget simpelt – projekt, så se disse idéer til hjemmelavet slik og godter. Der er fjollede popkornposer med ansigter og glade mandarin-græskarmlnd 🙂
♥ Find mere inspiration på min Instagram eller Facebook profil, hvor jeg løbende lægger hyggelige idéer og projekter ind ♥