Græskarkage er en dejlig kage til efterårets hyggelige stunder. Den er svampet og krydret med smage, der matcher den koldere årstid. Kagen holder sig fint på køl, og kan laves dagen inden servering. Her er en god opskrift på krydret kage til efteråret, som hele familien kan være med på.
Jeg elsker græskar i efteråret, og jeg bruger dem så meget, som jeg kan komme til. Vi laver altid græskarsuppe til Halloween og skærer lygtemand til at stå og hygge, og vi bager de (efterhånden mange forskellige typer af græskar) i ovn, enten i både eller laver dem til ovnbagte pomfritter. Der er så mange gode muligheder med græskar, og nu hopper vi i det søde hjørne med dem.
I efteråret finder jeg mine tungere krydderier frem. Jeg har en særlig afdeling, bl.a. med nellike, allehånde, spidskommen, muskatnød osv., som jeg tyer mere til, når mørket lægger sig over landet. Det er med til at sætte en stemning af efterår, når hjemmet dufter af de krydderier.
Men inden jeg kaster mig over selve kagen, vil jeg takke Rynkeby for endnu et spændende samarbejde. Vi tager denne gang udgangspunkt i Rynkebys serie af shots, som passer rigtig godt ind i efterårets mere krydrede smage. De kan bl.a. fåes med ingefær og ingefær/gurkemeje, og begge kan bruges i denne opskrift. Jeg selv er meget glad for ingefær/gurkemeje varianten, så det er den, jeg har brugt her.
Prøv også: Hjemmelavet slik til Halloween
Tip til din græskarkage
Kan du ikke vente med at spise din kage, når den er helt nybagt, så skær den ud og dekorer stykkerne separat. Så gør det ikke noget, hvis frostingen løber lidt.
Vil du fryse kagen ned, så gør dette inden, du kommer frostingen på.
Gode opskrifter og aktiviteter med græskar
- Krydret græskarsuppe – vores klassiker, som vi laver hvert år til Halloween
- Bagt hokkaido med rosmarin – prøv også butternut squash på samme måde
- Græskarsirup – lækker sirup til vafler, pandekager, is eller en lækker caffe latte
- Græskarudskæring – se min video med inspiration til at lave en fin/ond lygtemand
Har du prøvet opskriften?
Jeg vil elske at høre, hvordan det gik! Kommenter herunder eller del et billede på Instagram med @byduhn – så tales vi ved.
♥ Find mere inspiration på min Instagram eller Facebook profil, hvor jeg løbende lægger hyggelige idéer og projekter ind ♥