Gensyn med mit elskede Grækenland

Vinterferie i Grækenland. Grækenland vil for altid stå for mig som mit andet hjem, siden jeg boede der i en periode, da jeg var omkring 20. Naturen er uendelig smuk, kulturen er varm og imødekommende og historien er allestedsnærværende. Fortællingerne om Zeus og Olympens guder dukker op i min erindring og minder mig om dengang, jeg arbejdede på selveste Kong Minos’ Knossos på Kreta. Det var dog ikke Kreta, turen gik til denne vinterferie; det var den græske hovedstad Athen på Peloponnes halvøen og det græske fastland. Jeg havde taget min far med, for han er meget historieinteresseret og fik aldrig besøgt mig, da jeg boede der. Nu skulle han have landet vist frem, og jeg skulle gense mit elskede Grækenland, som jeg alligevel har været væk fra i næsten 10 år.

Jeg vågnede med vinduet stående lidt på klem til lyden af de handlende på gaden i fuld gang med deres daglige gøremål. De nærmest synger deres faste fraser ud, som de har gjort det netop her i generation efter generation siden oldtiden. Vi boede i bydelen Psirri, som ligger helt op til byens varemærke, Akropolishøjen, som man kan se alle steder fra. Da vi dagen før var ankommet hertil med metro fra lufthavnen, dukkede vi op ved en af byens centrale pladser, Monastiraki, og blev overvældet af udsigten til fortiden. Det er nu engang det, jeg elsker ved Grækenland: at der er historie at finde alle steder! Psirri er et farvestrålende og kreativt kvarter med mange alternative og spændende restauranter og barer, og så er det her, at byens store markeds- og handelsgader ligger. Og vores hotel lå lige midt i grøntmarkedet.

Vi ville bruge den første dag på at få os et overblik over byen. Fra grøntmarkedet med mængder af farvestrålende frisk frugt og grønt og olivener på rad og række, gik vi over til de store haller med kød og fisk. Her ligger flåede fårehoveder til udstilling, og fisk og blæksprutter er sindrigt opstillet efter en særlig græsk æstetik. Mens vi gik rundt herinde og forsøgte at ignorere den sødlige lugt fra kødet, undrede vi os over de enorme mængder, som det lader til, at der bliver konsumeret herfra… eller også har grækerne ikke det samme blik på madspild, som vi har herhjemme. Men spændende var det se, hvordan der bliver handlet, hvilket liv der er omkring det, og hvilke eksotiske råvarer, der indgår i de græske køkkener.

Vi fortsatte vores tur gennem byen til Det arkæologiske Museum – det absolutte “must see” blandt de mange museer i byen. Det er en unik samling af genstande fra Peloponnes og nærområderne, og især det centrale midterrum med fund fra de store bronzealderpaladser imponerede os. Guld skinner overalt i montrene, og det kan ikke fornægtes, hvor rig en kultur den græske var i oldtiden. Den kendte Agamemnons maske var også at finde her. Museet er opbygget efter klassisk græsk tradition med søjlerne i front og en atriumgård i bygningens hjerte. Vi søgte herind, da vores fødder og ben begyndte at blive ømme af at stå, og her var buske og træer så småt begyndt at springe ud mens solen tittede ned gennem det åbne loft. Her er en skøn lille café, som vi tog en velfortjent pause på og bare nød, hvad jeg efterfølgende vil tillade mig at kalde for årets første forårsdag.

Athen er bygget op omkring en række høje, der ligger i en dal med udmunding til Det Ægæiske Hav med havnebyen Piræus. Det bedste sted at få en god fornemmelse af dette er fra Lykabettoshøjen, som var det endelige mål for dagens vandring. Med sine 300 meter er den det højeste punkt i byen og med en fantastisk udsigt ud mod havet med Akropolishøjen og Parthenontemplet knejsende i forgrunden. Lyset stod skarpt imod os ind fra havsiden, derfor er billederne lidt overbelyst, men udsigten var fænomenal.

Da vi vendte hjem fra vores vandring var solen gået ned og vi gik på restaurant, hvor vi hørte traditionel græsk folkemusik, mens der var dansk og sang. Vi var blevet klogere på byen, både historisk og geografisk, og besluttede og for dagen efter at ville vi se den helt store seværdighed nemlig Akropolishøjen med Parthenontemplet.