I efteråret læser jeg tit eventyr. Der er bare noget fantastisk eventyrligt over verden, når bladene skifter farve, og naturen tryller æbler, kogler og kastanjer frem. Og når vi rykker indenfor med tæpper, strearinlys og alt den hygge, vi er så gode til på vores breddegrader.
Sidste år læste jeg de første to bøger i fortællingen om Læderstrømpe af James Fenimore Cooper, der er skrevet tilbage i 1800-tallets USA. Det er for mig et totalt nostalgitrip tilbage til barndommen med indianerfortællingerne, som jeg sad på mit pigeværelse i Skagen og drømte om at blive en del af. Og lidt drømmer man vel stadig om det 😉
Indianere, nybyggere og kampen på grænseområderne i Den nye Verden udfolder sig på siderne, når man går igang med serien om den mystiske vildtjæger Natty Bumppo, der i alt består af fem bøger. Den mest berømte af fortællingerne er Den sidste Mohikaner, som også er filmatiseret – stadig idag er en af mine ynglingsfilm. Bare musikken i den er helt fantastisk!
Jeg kender oprindeligt til bøgerne fra min far, der læste dem som dreng i 70’erne, og som altid læste op af Gyldendals Klassikere, når vi skulle sove som børn. De oplevelser, jeg fik med karaktererne dengang og de eventyr, de oplevede, har ligesom printet sig ind i mig, og selv som voksen finder jeg dem frem i ny og næ og genlæser. Har I det også sådan med noget litteratur, I har læst/ fået læst engang?
Bøgerne var ikke så lette at få fat på, da de jo er ret gamle, så jeg gik på biblioteket og fik en meget hjælpsom bibliotekar til at se på sagen. Efter nogen tids søgen fik han gravet disse eksemplarer fra 70’erne op fra en eller anden støvet kælder under København, og jeg kunne se, at sidst de havde været lånt ud, var det med lånerkort og stempel – i 1992! Det er altså hyggeligt at vide, at der sikkert sad en eller anden ung dreng (for det var drengelitteratur dengang) i 70’erne og læste i netop den bog, jeg nu har brugt timer på.
Det er rart nogle gange at stoppe op og kigge tilbage og glæde sig over alt det fantastiske, der allerede er lavet, i stedet for at have så travlt med konstant at tænke nyt nyt nyt.
Det kan være lidt en udfordring at finde rundt i rækkefølgen af bøgerne, da det år, de er udgivet, ikke svarer til den kronologiske opbygning af fortællingerne. Jeg har listet dem her, som man bør læse dem, hvis man vil have den rigtige udvikling tidsmæssigt:
- Hjortedræber (1841)
- Den sidste Mohikaner (1826)
- Stifinder (1840)
- Pionererne (1823)
- Prærien (1827)
Så er det bare om at lave sig en god kop kaffe, pakke sig ind i et tæppe og lade eventyrerne begynde 🙂
