Filtet julepynt – hjemmelavede ugle ophæng til juletræet i filt

af Marieduhn
Filtet julepynt - hjemmelavede ugle ophæng til juletræet i filt

Filtet julepynt i form af disse søde små ugler i valnøddeskaller skal i år hænge fra grenene i vores juletræ og hygge. Uglerne kan varieres, så de får de dejligste udtryk, og de er nemme at sidde og nørkle med en aften foran tv’et. Kast dig ud i projektet, som også er perfekt til julegaver, mandelgaver eller kalendergaver. Her er en idé til hjemmelavede ugle ophæng til juletræet – eller hvor som helst i hjemmet 😉

Hjemmelavede julegaver

Julen sniger sig så småt ind på os, og jeg er allerede begyndt at tænke på de hjemmelavede julegaver, vi skal give hinanden i familien. Det er en tradition, vi begyndte for nogle år tilbage, og det er virkelig blevet et vigtigt element i vores jul, at alle gaver er håndlavede. Det har for os fjernet det kommercielle fra julen og tilføjet noget oprindeligt og magisk.

Har I særlige “regler” for julegaver hjemme hos jer? Jeg er nysgerrig efter at høre ♥

Det håndlavede og unikke

Hjemmelavede julegaver kræver selvfølgelig, at man lægger hovedet i blød og finder kreativiteten frem, og det er ofte nødvendigt at starte i lidt god tid. Til gengæld render jeg ikke rundt i fortravlede butikker dagene op til jul (som jeg ellers er stormester i!).

Følelsen af at give og modtage noget, andre har lagt tanke og personlighed i er fantastisk. Det håndlavede og unikke, synes jeg, kan noget helt særligt. Og er det ikke det særlige og magiske, julen hylder?

Har du ikke mulighed for eller mod på at kaste dig ud i dine egne kreationer, så kan du købe mine håndlavede filtede ugler på min webshop herunder. De kommer i sæt af tre, og alle er skøre og har deres helt egen unikke personlighed.

Her kan du købe mine filtede ugler

Du er også velkommen til at kigge nærmere på webshoppen, som er i rivende udvikling. Min idé med den (og mit fysiske galleri) er at fremme det håndlavede og unikke, og alt, du finder herinde, er lavet af danske kunstnere.

Prøv også: Hjemmelavede julegaver – 15 idéer og inspiration til personlige gaver

Filtet julepynt – søde ugler til ophæng

(Affilierede links indgår herunder) En god måde at begynde sit filteeventyr, er med et startsæt til nålefiltning, som det, jeg selv har købt fra Rito.dk. Her indgår forskellige farver uld, nåle og en bagplade – og så er du godt på vej. Er der andre farver, du synes, er særligt flotte, kan de også tilkøbes her.

Her kan du købe STARTSÆT til nålefiltning

Du skal bruge

Sådan gør du

Filtede ugler:

Du kan enten filte over en filtkugle eller lave formen selv fra bunden. Hvis du bruger en kugle, så klip den over i halv, så størrelsen passer bedre.

Filt til formen på ugler er der, og uglen føles rimelig fast. Tilføj da de forskellige farver, begynd i toppen med “hårgrænsen”. Til de mindre detaljer, snoede jeg filten til en form for tråde – dette gjorde det lettere at arbejde præcist med det.

Leg med de forskellige udtryk og lad nogle af uglerne sove og andre være vågne.

Valnødde-ophæng:

Flæk valnødden forsigtigt i to dele. Bor først for med et 1mm bor to steder i toppen, og udvid det derefter med et 2 mm bor. Sådan undgår du, at nødden flækker, når du borer, og samtidig er der plads til, at du kan få en snor af den størrelse, jeg bruger, igennem hullerne.

Træk så en snor igennem dem. Jeg har brugt sort garn.

Har du prøvet guiden til filtet julepynt?

Jeg vil elske at høre, hvordan det gik! Kommenter herunder eller del et billede på Instagram med hashtagget #byduhn – så tales vi ved.

♥ Find mere inspiration på min Instagram eller Facebook profil, hvor jeg løbende lægger hyggelige idéer og projekter ind 

Se også

Skriv en kommentar