Edith og Ella fra Fashion Xchange Market

af Marieduhn

rød 15

På Rådhuspladsen blev der i forbindelse med Copenhagen Fashion Week slået et stort telt op og indhegnet et område, der sammen skulle udgøre denne sæsons Fashion Xchange Market. Her var det muligt for private at komme og aflevere brugt tøj og bytte det til ’nyt’. Det er et led i en mere miljøbevist forbrugerkultur, som årets modeuge på flere områder har sat fokus på. Jeg skulle naturligvis tjekke dette fantastiske koncept ud, og hvilken kvinde har ikke lige en gammel kjole eller to gemt i hjørnet af klædeskabet? Forventningsfuld kom jeg til det indhegnede område, hvor kvinder i alle afskygninger ivrigt tog for sig. Jeg blev dog hurtigt draget mod teltet, hvor en lille kø havde samlet sig. Herinde skulle det virkelige slag slås for mit vedkommende, da det var de mere delikate sager, der hang på bøjlerne og lå på bordene. Det var designafdelingen, hvortil der kun var adgang, hvis man havde en designvare af god kvalitet med. Jeg hev en lille Day Birger et Mikkelsen t-shirt frem af min pose og fik til gengæld stemplet ”1” på min hånd – jeg måtte tage en genstand med ud igen. Til mit fantastiske held (eller skal jeg hellere sige min kærestes!) fandt jeg hurtigt den smukkeste postkasserøde blazer fra Edith & Ella by Line Markvardsen, som jeg hev til mig og holdt godt fast. Jeg tror den kommer til at klæbe til mig i dette efterår.rød 14

Se også

Skriv en kommentar