DIY shorts – sådan genbruger du dine gamle jeans

af Marieduhn

DIY shorts - genbrug af gamle jeans

DIY shorts – en simpel guide til, hvordan du genbruger dine gamle jeans.

Når du genbruger dine gamle jeans i stedet for at købe nye, sparer du miljøet for ressourcer. Og almindelige aflagte cowboybukser kan blive til de fineste shorts, uden at gøre andet end at klippe dem til.

Jeg har igennem tiden lavet mange shorts ud af gamle jeans og jeg må sige, at det er de gode gamle 90’er modeller, der fungerer bedst for mig! Hvis du (som mig) har flotte kurver på dine ben, kan de stramme jeans let komme til at føles for stramme, når de bliver klippet til shorts – især hvis du gerne vil folde en kant på dem for neden.

Du kan give dine shorts forskelligt udseende (som fx ved at folde en kant), men disse har jeg valgt blot skal være en afklipning, der kommer til at give en rå trævlet kant. Helt klassisk og super simpelt! Her kan du finde inspiration til flere muligheder med diy shorts.

Prøv også: DIY strandtæppe af gamle håndklæder

DIY shorts - genbrug af gamle jeans

Sådan laver du dine egne shorts – diy guide

Du skal bruge:

  • et par gamle jeans, gerne med lidt vidde i benene
  • knappenåle
  • målebånd
  • saks

Sådan gør du:

  1. Hvis du har et par shorts i forvejen i den ønskede længde, kan du ligge dem fladt på gulvet ovenpå de andre og måle af efter dem. Sæt en knappenål i foran. Alternativt kan du tage bukserne på og sæt knappenåle i, hvor du gerne vi have længden.
  2. Læg bukserne fladt på gulvet og tag mål af de to ydersider. Hvis målet ikke er det samme, så tag et gennemsnit og marker dette på bukserne med kridt. Gør det samme på indersiden.
  3. Tegn en hjælpelinje på bukserne. Det kan være en idé at lave dem lidt længere (et par cm), så du har lidt at give af, hvis de skal rettes til.
  4. Klip så stykket af, og trævl evt. kanterne. Prøv dem af og se, om de passer. Hvis de er for lange, kan du klippe dem lidt mere til.
IMG_0879
IMG_0885
IMG_0888
IMG_0881
IMG_0886
IMG_0890

Genbrug i stedet for at smide ud

Jeg har allerede brugt disse shorts en del denne sommer, og de sidder helt, som de skal. Du kan vælge at klippe dine længere eller kortere, som du synes, de passer bedst.

Det er dejligt at give nyt liv til tøj på denne måde, og genbruge i stedet for at smide ud. Det er noget, jeg ofte gør med sommertøjet, da det bare er lettere end med vintertøjet. Shorts er et simpelt sted at starte, da det ikke kræver symaskine eller sykundskaber overhovedet.

Så spar miljøet og giv dig selv et hyggeligt sommerprojekt – jeans som disse kan findes i den lokale genbrug, på Trendsales eller i din mands klædeskab (men spørg ham lige først) 😉

Har du nogle spørgsmål til guiden, så skriv endelig i kommentarfeltet herunder ❤️

Prøv også: Fire hyggelige diy’s til en kreativ sommer

DIY shorts - genbrug af gamle jeans

Se også

Skriv en kommentar