Værsgo! Påskepynt til print.
Det hyggelige ved sæsonernes skiften og højtider er blandt mange andre ting, at man kan få lov til at gå og dekorere med forskellige kreative indslag. Hygge op med lys, med friske blomster og andet pynt, der passer til årstiden. Jeg selv er stor fan af at gå og nusse om mit hjem, så det gør mig glad at se på og skaber stemning.
Jeg har endnu engang kastet mig ud i et spændende og kreativt samarbejdet med DG Design om disse to skønne prints til påske. De er lige til at klippe ud og bruge som dekoration til minispirekasser (måske til karse?) – perfekt til familiehygge her i påskedagene.
Se også: DIY påskepynt – nem idé med genbrug og spraymaling
Sådan laver du spirekasser
Idéen med disse prints er at dekorere bunden af en mælkekarton, så den bliver til en smuk lille spirekasse. Den kan du plante karse eller andre fine spire i – lækkert til påskebordet eller andre forårslækkerier.
Du skal bruge:
- Tom mælkekarton
- Saks
- Lineal
- Lim
- Printer + papir
- Vat
- Spire / karse
Sådan gør du:
- Print de to designs ud, enten på almindeligt papir eller lidt kraftigere typer. Klip dem ud.
- Skyld en mælkekarton, så den er ren at arbejde med. Klip bunden af, så den måler ca. 5 cm.
- Lim printsene på. Start i et hjørne af mælkekartonen.
- Læg vat i bunden af kartonen – og din spirekasse er klar til såning 🙂
Påskepynt til print – hent det her
De to varianter kan I hente her:
Jeg håber, I kan få glæde af disse designs til nogle skønne små påske- eller forårsagtige spirekasser. Jeg modtager meget gerne billeder, hvis I har nogle resultater, I vil vise frem – det er så hyggeligt at se 🙂
Har du mod på at udsmykke påskebordet med hjemmelavede dekorationer, har jeg samlet nogle bud i dette indlæg, hvor jeg også arbejder med lys af bivoks – et super hyggeligt projekt – også med børn.
♥ Find mere inspiration på min Instagram eller Pinterest profil, hvor jeg løbende lægger hyggelige idéer og projekter ind ♥
4 kommentarer
Ej hvor er de søde 💕
Kunne være jeg skulle tage mig sammen oG få lavet såDan nogen sammen med min datter
Hej Bettina
Det var i hvert fald rigtig hyggeligt at lave dem herhjemme, så det kan varmt anbefales <3
Påskeknus Marie
hvor er det bare fint! 😀 Jeg har ikke set noget lignende før, så synes det er en god idé til noget lidt alternativt påskepynt <3
Iih, tak skal du have Camilla 😀
Det var også det, vi tænkte – og så er det en nem måde at pynte lidt 😉
Påskeknus Marie