DIY flagranke af stofrester – sy din egen guirlande til børneværelset

af Marieduhn

DIY flagranke af stofrester - sy din egen guirlande til børneværelset

DIY flagranke af stofrester er perfekt til fest, hyggelige sommeraftener ude eller som kreativt pynt til børneværelset. Når du syr den i stof, holder den længe, og med denne metode, går den ikke op i siderne. Brug hvad du har liggende af gamle stofrester, eller gå på jagt i genbrugsbutikkerne – fast stof er det bedste. Her får du en guide til din egen guirlande.

Sommeren er for mig lig med udendørshygge i de lyse sommeraftener. Vi har efterhånden haft en del lune aftener her i nord (ja, hvem skulle have troet det!?), og så er det da bare hyggeligt med en flagranke til at dekorere uderummet 😀

Det er et godt begynderprojekt, hvis man ikke har den store erfaring i symaskiner. Desuden er det godt til at få ryddet op i alle de små rester stof, man til tider kan have liggende. Jeg har her lavet en 3-trins guide til, hvordan man syr en flagranke.

Som en ekstra lille ting, har jeg lavet en video til min youtubekanal, hvor jeg viser, hvordan man laver et trekantet flag hertil. Se videoen i bunden af siden.

Prøv osgå: Guirlande med hjerter af papir – diy pynt til Valentinsdag, babyshower eller bryllup

DIY flagranke af stofrester - sy din egen guirlande til børneværelset

DIY flagranke af stofrester – sy din egen guirlande

Du skal bruge:

  • forskellige stofrester
  • kantebånd
  • symaskine og tråd
  • knappenåle
  • strygejern og -bræt

Sådan gør du:

  1. Først skal flagene klippes i forskelligt stof. Lav en skabelon af papir i den ønskede størrelse – så bliver det lettere at få klippet mange helt ens. Husk at klippe to trekanter til hvert flag! Jeg har 10 flag i min ranke.

2. Flagene skal nu sys sammen. Husk at lægge stoffet ret mod ret. Jeg har lavet en video, hvor jeg viser, hvordan man syr flaget – se den her!

3. Når flagene er syet sammen og vendt til retsiden igen, skal de stryges flade. Tag dit kantebånd og stryg det på midten. Hæft flagene fast inde i kantbåndet med knappenåle. Jeg har valgt, at der er 10 cm mellemrum mellem mine flag.

 

Og her er det endelige resultat af min, som hygger over spisebordet i sommeren 🙂

DIY flagranke af stofrester - sy din egen guirlande til børneværelset

<3 Husk at kigge forbi min youtubekanal, hvor der er flere gode DIY videoer <3

Se også

Skriv en kommentar