Jeg må indrømme, at jeg efterhånden har læst stort set alt, hvad der er kommet fra forfatteren Tom Buk-Swientys hånd – og jeg er tilfreds hver eneste gang. Jeg er vild med hans måde at skildre et menneskeliv på, fuld af lyrisk indlevelse og komplet gennemresearchet.
Denne gang tager han læseren med gennem en hæsblæsende fortælling om soldaterlivet under 2. Verdenskrig – set fra noget så usædvanligt som tysk side. Det er den nu afdøde læge ved navn Hans Horn, som har efterladt sig en skat uden lige: Over 1500 siders tætskrevne notater om livet under krigen for et menneske i starten af sine tyvere, som på ingen måde ønskede krigen, men som så mange andre blev suget med ned i dyndet. Hertil kommer den uvuderlige skat, at Hans Horn var en dygtig akvarelmaler, og således er bogen besmykket med dennes egne billeder direkte fra hukommelsen.
Vi møder som sagt den unge Horn, der er i fuld gang med uddannelse og ungdomslivet glæder, da 2. Verdenskrig udbryder. I stedet for at færdiggøre studiet tvinges han nu til at gå i militæret, en for ham latterlig oplevelse af magtdemonstration, når denne tilkommer små mænd. Vi følger ham i tog mod Østfronten, hvor han i en periode, mod lov, fører dagbog. Lus er en del af hverdagen, tillige med sult og den gennemsyrende frost for mændene i den russiske vinterkulde. Alt hvad han ønsker, er at vende hjem i live – og hertil finder han på smarte kneb, og ender med at blive feltlæge.
Der bliver dog også plads til kærlighed, for selv under det brutale nazistiske styre, så er og bliver unge mennesker unge, og kærligheden forplanter sig til et barn. Og hvordan opfostrer en mand et barn, når han tvinges væk fra hjemmet til en krig, som ingen ende vil tage?
Horn overlever krigen og finder endda kærligheden undervejs. Som en “levede lykkeligt til deres dages ende” -slutning, bortset fra det fact, at et menneske aldrig glemmer krigens rædsler. Horn flytter fra Tyskland til Danmark og bruger aldrig længere det tyske sprog. Han åbner aldrig rigtigt op overfor andre end sin elskede, Grelein.
Ikke engang Hans Horns egne børn kendte til de rædsler og udfordringer deres far igennem krigen oplevede. Det kom dem først i hænde efter begge forældres død. Og det er netop denne skat af erindringer, som Tom Buk-Swienty åbner op for os med dette værk, og som hermed er anbefalet videre <3
Ud over de fantastiske bøger om Kaptajn Dinesen, Ild og Blod og Til døden os Skiller, læs da også:
- Den ideelle amerikaner, en udvandrerhistorie om fotograf og forkæmper for sociale rettigheder i New York Jacob A. Riis
- Tommy og Tanne, om Karen Blixen og broren Thomas i tiden omkring 1. Verdenskrig
