Vi landede i lufthavnen LAX til en smuk solbeskinnet dag, og tog hurtigt en taxa mod kvarteret Santa Monica. Her skulle vi bo på hotellet Le Méridien kun 5 minutters gang fra stranden. Vi blev mødt med champagne ad libitum og et smukt værelse med strandkig – en ganske behagelig måde at starte ferien på! Vi skyndte os at klæde om til sommertøj og følte os – på trods af 13 timer i fly og det fakt, at vi burde ligge i vores seng og have nat – rimelig friske.
Santa Monica er et af kystområdets mest mondæne kvarterer, med mangemillionærer boende i bakkerne omkring. Man forstår, hvad der tiltrækker dem ved området, for ud over at have sol nærmest året rundt, så er stranden bred og fantastisk smuk. Stedet er også brugt af mange filmproducenter, og det er i særdeleshed den karakteristiske mole, Santa Monica Pier, der trækker. Blandt andet kommer Forest Gump på sin løbetur fra kyst til kyst ud til molen her. Bay Watch piger står i de små blå huse og spejder ud over vandet og fra Pacifik Parks rutsjebaner høres der med jævne mellemrum glade skrig fra besøgende. Langs den inderste del af stranden løber en cykelsti, der aktivt bliver brugt til alle former for motion: cykling, skatebord, løb osv.
Mens vi gik rundt på stranden og nød sommerlivet, kunne vi ikke helt fatte, at det stadig var oktober måned. Vi sluttede dagen af med live musik på Pieren og noget lækkert fish n´ chips á la Pacific.
På grund af tidsforskellen vågnede vi helt udhvilede, men temmelig forvirrede kl. 3 om natten. Vi besluttede os for at udnytte situationen, stod op stille og roligt, og gik ned til stranden og så solopgangen. Det var en oplevelse i sig selv at kunne gå rundt ude midt på de store boulevarder og fotografere, uden at blive forstyrret af trafik af nogen art.
Da vi kom ned til stranden, var der allerede en del surfere parat til at springe i morgenbølgerne, og rundt omkring lå hjemløse stadig og sov som bylter af tøj. Det er lidt “the downside” ved at have så venligt et klima. Lyset var helt specielt, og det var en klar dag. Vi så flyene lette og lande ude fra lufthavnen, mens der langsomt kom flere morgengæster på stranden.
Da solen var dukket op over horisonten, gik vi mod Starbucks efter en velfortjent morgenmad. Det var dejligt bare at sidde her over en morgenburger og en stor caffe latte og nyde livet: cyklister i store grupper kom asende forbi, mens politifolk i grupper på 2-3 daskede ind og ud ad Starbucks med deres geværer hængende ved bæltet for at – ja drikke kaffe i arbejdstid. Den var ikke gået i det offentlige herhjemme!
Efter en hed dag i centrum og Hollywood (mere om det senere), besluttede vi os for at låne cykler og cykle op ad promenaden fra Santa Monica til Venice Beach. Den ligger i fin cykeldistance, og turen hertil er smuk. Der var virkelig varmt den dag, og jeg nød den lune brise imod min blege vinterhud.
Venice blev oprindelig udtænkt af rigmanden Abbot Kinney og skulle have været Californiens svar på Venedig. Kanaler blev udgravet og gondoler sejlede folk rundt mellem husene. Dog gik idéen i sig selv, og idag er sejler der mest småbåde til børn rundt i de få af kanalerne, der er tilbage. Det er alligevel et lækkert kvarter at gå sig en tur i og de store villaer er værd at beundre.
En juice på promenaden og en hel flok strandløver, der spillede med musklerne …og spillede beach volley, var hvad jeg fik resten af dagen til at gå med, samt at slentre i vandkanten og se solen gå ned i vest. Her var rart at være.
4 kommentarer
Det ser virkelig lækkert Ud😍
Ih, det var virkelig også fantastisk dejligt <3
Ej hvor jeg længes efter sOl og sommer af dine billeder!! Hvor er det helt Igennem Smukt! Og hvilken bedre måde at staRte ferien ud end med en smuk soLopgang!
Hej Eline.
Ih ja, hvor den solopgang og de farver er tiltrængt her i januar måned! Er glad for, du kan lide mine billeder – dem varmer jeg mig selv på her i kulden 🙂
Knus Marie