Anbefalinger til bjergvandring: mine mest fantastiske vandreruter

Det kommer nok ikke som en overrakselse, hvis du har læst mine rejseindlæg her på bloggen, at jeg elsker at vandre. Især hvis der er høje bjerge involveret! Der er noget fantastisk befriende og livsbekræftende ved at spænde et par gode vandresko på fødderne, vand og chokolade i rygsækken, en vandrestav i hånden, nå ja, og så efterlader jeg aldrig mit kamera nede 😉

Bjergvandring er noget, jeg har fået ind med modermælken, hvor mine forældre tog min bror og mig med sig på vandreture i de nordiske fjelde og de Østrigske Alper. Det var en stor del af vores sommerferier, og den dag idag kan jeg næsten ikke forestille mig at tage på en længere ferierejse uden at lægge et par gode bjerge ind på ruten.

Det fantastiske ved at vandre er bl.a. den tilfredshed, men føler ved sig selv over det, man har overkommet. Det, at stå og se op på en tinde, og nogle timer eller dage senere at stå på tinden og se ned. Det giver en følelse af at eje hele verden. Det er virkelig rigdom efter min mening. Så skidt med alle de fine dyre kjoler, jeg ellers går og sukker efter – det her er det mest værdifulde, vi har. Desuden elsker jeg den ødethed, man ofte finder i bjergegne. Det, at kunne gå en hel dag eller mere uden at støde på et eneste menneske, det er en vild kontrast til vores liv i Danmark.

Læs også: Nordkap – nærmest verdens ende

Jeg har efterhånden beskrevet en del af mine ruter herinde, og nu synes jeg, det er ved at være på tide med en lille opsamling. Derfor har jeg lavet en liste over nogle af de mest fantastiske vandreruter, jeg har oplevet. Nogle har jeg skrevet om før herinde, og dem kan du læse nærmere om i de links, jeg har sat ind. Andre ligger lidt længere tid tilbage. De fleste af ruterne vil jeg anbefale, at man er normal til øvet vandrer for at tage, men når jeg kan gøre det – så kan du også 😉

• Flyvragene over Telemarkens tinder. Et af sidste sommers højdepunkter for mig var helt klart vores 8-timer vandretur i bjergene over Seljord. Vi steg ca. 800 højdemeter på en meget brat opstigning i begyndelsen og kom op til højfjeldets isnende vinder, der rullede indover os ved tinden Gøjsen. På de ufremkommelige skranter styrtede et amerikansk Liberator fly ned under 2. Verdenskrig, og rester herfra ligger stadig spredt rundt i området.
• Tre dage i telt i Høje Atlas. En af de hårdeste – og koldeste – vandreture, jeg har været på, var tre dage i Høje Atlas. Vi steg på fra egnen omkring berberbyen Setti Fatma og kom hurtigt op i højlandet, hvor vi kun mødte får og hyrder, og hvor mineretens kalden ikke kunne høres fra. Det var voldsomt varmt om dagen og minusgrader om natten, og jeg havde ingen tæpper med mig. På tredjedagen nåede vi toppen Jebel Yagour, hvor verden nærmest åbnede sig for mine fødder. Jeg var steget til en højde af 2700 meter, og det kunne mærkes på vejrtrækning.
• Klassisk vandring i Grand Canyon. En dagstur ad South Rim til Skelleton Point, hvor der var udsigt der Coloradofloden i bunden af kløften. Jo længere ned, man kommer, jo færre turister er der, og dyrelivet er helt betagende. Denne dag var der skovbrænde over North Rim, og skyerne dækkede i løbet af dagen for solen, så den blev helt rød.
• Samariakløften på Kreta. Tja, den er fantastisk, og jeg har vandret den flere gange, end jeg har tal på. Første gang var jeg teenager og på min første charterrejse nogensinde sammen med min mor. Da jeg var omkring 20, arbejdede jeg på øen, hvor jeg ledede udflugter hertil.
• Færøerne har mange spændende vandreruter, og jeg vil blandt andet fremhæve vandfaldet og skrænterne ved Midvagur. Færøerne har de vildeste skrænter, og i det hele taget er vejret meget barskt. Jeg kunne i virkeligheden godt drømme om en rejse tilbage til Færøerne for at vandre fra dal til dal. Det må jeg gøre engang… Her er en lille guide, jeg skrev om Færøerne med flere billeder.
• Isolerede berberlandsbyer i Atlasbjergene. En unik og helt autentisk tur var min vandring til berberbyen Boyzgarn, hvor jeg overnattede ved en familie på gulvet ved siden af kostalden. Enorme smukke hvedeterrasser og børn, der stoppede op og kiggede undrende efter mig. Det er kun muligt at komme hertil til fods, men det er hele turen værd! Desuden er mine billeder herfra blevet opdaget og skal indgå i folderen for et skoleprojekt ledet af en fransk NGO. Mega spændende, og jeg skal nok skrive mere om det.
• Historischer Wanderweg Mosel. En dejlig rute med opstigning fra Moselflodens brinker. Jeg gik den for en del år siden efterhånden, da min kæreste og jeg var på vores første kør-selv-ferie sammen. Den fører op over vinmarkerne på floden skranter, igennem et område, hvor der er adskillige historiske mindesmærker at se på. Blandt andet nogle store bronzealderhøje.
• Imst i Østrig. Fra den idylliske tyrolerby har jeg vandret et væld af ture i de nærliggende bjerge. De vilde Alper har altid betaget mig i særlig høj grad. Blandt andet er ruten i Rosengartenslugten fantastisk smuk.
• Preikestolen ved Lysefjorden i Vestnorge er også et eksempel på naturens overlegenhed. Man skal ikke gå for tæt ud til kanterne, for der er svimlende langt ned. Den tur vil jeg snart tage igen.
• Teardrop Arch i Monument Valley. En lille gåtur kan nogle gange tage en helt uventet drejning, når man får den idé, at man skal vandre “off road”. En ting, bjergvandring har lært mig gennem årene, er, at man aldrig kan regne med afstande. Ting ser altid ud til at være tættere på, end de er, og den erfaring gjorde vi os også ved Teardrop Arch. En lille gåtur blev til en fantastisk halvdagsvandring, og udsigten fra det skøre dråbeformede hul i klippen var “breathtaking”.
• Vandring blandt vandfald og kæmpehuller. Man går i selve flodsengen, hvor vandet har graven meterdybe huller, de såkaldte jættegryder. Det er lettest at opleve i efteråret, hvor der ikke løber for maget vand i floden til, at man kan vandre her. Nordmændene svømmer i dem om sommeren, men det synes jeg nu, er lidt skørt.

Det var så listen med lidt godt og blandet fra mit vandreliv. Fælles for alle oplevelser er dramattiken i landskaberne og naturfænomener, man ikke kan undgå at “få med i bagagen”. Men det er vel egentlig også det, der er det fantastiske ved det hele. Helt uventet storslåethed – det oplever man i hvert fald kun ved at kaste sig ud i sådanne eventyr – med rigtig gode vandresko på <3

Læs også: Se min rute – roadtrip i det vestlige USA

…Og mine elskede vandresko <3