3 gode opskrifter på hjemmelavet snaps til sommerens lyse lune aftener

af Marieduhn

Gode opskrifter på hjemmelavet snaps til sommerfesterne

Hjemmelavet snaps er virkelig lækkert på alle tider af året, men det er nu mest af alt noget, der hører sig sommeren til for mig. I de lune lyse sommeraftener, som vi efterhånden allerede har haft en del af, elsker jeg at hygge lidt ekstra – og så kommer der ind imellem en lækker snaps eller likør på bordet.

Det er spændende selv at lave snaps, og dejligt at kunne byde gæster på. Og så er det bare fantastisk enten at kunne gå i haven eller ud i naturen og plukke de råvarer, der skal bruges. Havtorn, blåbær, hyben, hindbær og mange forskellige urter. Jeg har mange varianter endnu, som jeg gerne vil afprøve, og med en god base som fx Brøndums klare snaps, kan det aldrig gå helt galt.

Herunder er 3 varianter, jeg allerede har afprøvet og kan sige god for – og hvis du har andre gode idéer, er du velkommen til at dele <3

Gode opskrifter på hjemmelavet snaps til sommerfesterne

Porsesnaps

Porsesnaps er virkelig en af mine favoritter og kan varmt anbefales. Jeg har både lavet den med og uden sukker, og jeg var faktisk vildest med den uden sukker. Du kan flere steder i den danske natur samle vild porse, som især vokser i fugtige områder. Jeg har plukket min i vådområderne omkring Skagen. Porsen er desuden dekorativ til sommerbordet. Snapsen får et gyldent skær, og den skal kun trække en enkelt nat – så den er også god, hvis tiden ikke er til snaps, der skal trække længe.

Se opskriften her.

Gode opskrifter på hjemmelavet snaps til sommerfesterne

Myntelikør

Mynten kan bruges til mange spædende ting, og det er klart en krydderurt, jeg selv vil plante i min have, når jeg om en lille måneds tid flytter og får mig sådan én 🙂 Den er også virkelig dejlig som likør eller snaps, og hvorfor ikke også pynte flasken med et eksempler af planten indeni?

Se opskriften her.

Mandarinlikør

Ja okay, jeg ved godt, at denne variant ikke er speciel sommerlig, men jeg tog den med alligevel, fordi opskriften er god og kan anvendes til mange forskellige citrusfrugter. Det er bare at bytte ud og eksperimentere. Den er desuden så smuk med den gule farve, som måske her i sommeren kan erstattes af havtorn. Det vil jeg forsøge.

Se opskriften her

Men noget af det dejligste ved hjemmelavede delikatesser som fx snaps her i sommeren er efter min mening, når man kan samle råvarerne direkte i vores skønne natur eller i haven. Man får sådan en god følelse af at vide præcis, hvad der er i de ting, vi indtager, og hvor de er vokset. Så tag en ven eller familien under armen og gå en tur i det skønne vejr, og lad jer inspirere til hjemmelavede lækkerier til sommerens fester og lyse aftener <3

Herunder er jeg ude efter porse.

Se også

Skriv en kommentar